Putins læderklædte »sejrsparade« endte som fuser

I Moskva viftede hundredvis af læderklædte mænd med røde faner med Stalinportrætter og patriotiske slogans, mens de gassede op på deres overdimensi...

_slettet_bruger_15275 Ikke angivet,

16/05/2015

I Moskva viftede hundredvis af læderklædte mænd med røde faner med Stalinportrætter og patriotiske slogans, mens de gassede op på deres overdimensionerede Harley Davidson-motorcykler.

Der manglede ikke ligefrem benzin­osende patos, da Ruslands største rockerklub, Natteulvene, der er kendt som klippefaste Putin-loyalister, i begyndelsen af maj begav sig ud på en omstridt »sejrsparade« i Den Røde Hærs fodspor gennem Europa. Men hvad der oprindeligt var undfanget som et 6.000 km langt triumftog fra Moskva til Berlin, endte som lidt af en fuser, da kun en mindre håndfuld medlemmer af Putins yndlingsrockerklub nåede frem til Berlin for at markere 70-året for Sovjetunionens sejr over Nazityskland.