Også toiletterne medvirker til banegårdenes udgrænsning af kvinder, fordi rejsende af begge køn hævder, at mandetoiletter er mere beskidte og uhygiejniske end kvindetoiletter. Dette udlægger forskeren som udtryk for en ubevidst opretholdelse af stereotype kønsroller om kvinder som renlige og husmoderlige.
»I de rejsendes skildringer fremstilles kvindelige kroppe som havende større krav på renlighed og en større evne til at opretholde denne renlighed i rummet. (...) De disciplinerende kønsrytmer indsnævres dermed yderligere om kvindekroppen.«
[.....]
Også banegårdsbrugernes tøj kan være med til at opretholde stationerne som rum primært forbeholdt mænd. Overskrifter som »Jakkesættet som mandligt domineret rum« er næsten selvforklarende.
Men også den kendsgerning, at uniformerede mennesker af og til kører med toget, kan opleves som problematisk i et kønsperspektiv, alt efter »hvilken klangbund … disse kroppe rummer og hvilke magtpositioner … disse kroppe har i forholdet til den uniformerede krop.«
