Krisen i tyrkisk turist industri er langt værrere end hidtidig antaget, viser tallene for juni.
Stort set ingen russere tager længere til Tyrkiet, hvilket ikke er overraskende. Men faldet i turister fra Tyskland overrasker den tyrkiske turistindustri. Der er dog et lille lyspunkt, den antirussiske/pro-tatar alliance mellem Tyrkiet og styret i Kiev har fordobbelte den ukrainske turisme til Tyrkiet. Denne vækst skyldes formentlig også, at reglerne for indrejse fra Ukraine til EU er blevet strammet op. Altså selv ikke ukrainske turister er længere velkomne i Europa.
Erdogan har formentlig indset, at hans politik, hvor alt og alle skal sættes på plads - fra EU til kurderne - har fejlet, for således begynder der nu, at være nye toner fra Erdogans stemme i dybet. Således har Erdogan nu stoppet krigen mod kurderne. Antalya sees ‘worst June’ in terms of foreign arrivals with 98 pct of loss in Russian tourists - TOURISM og Anti-PKK operations over, time for reconstruction: Turkish PM - POLITICS
Iøvrigt forsøger Erdogan, at sparke gang i økonomien ved endnu engang at sænke rentenTurkish Central Bank cuts top rate for fourth consecutive month - ECONOMICS, det er jo den velkendte QE, som hidtidig ikke har vist sig at virke i Europa, Japan og USA. Hvorfor skulle den så virke i Tyrkiet?
To ting springer i øjnene.
1) Turisme kan nu bruges som et geopolitisk våben. Jeg tror ikke, at Putins genistreg, med at straffe Erdogans nedskydning af SU-24 med sanktioner på bl.a. salg af charterrejser fra Rusland til Tyrkiet er set tidligere.
2) Hvorledes kan det være, at sanktionerne mod Tyrkiet får Erdogan i knæ, mens Vestens sanktioner mod Rusland ikke har rokket Putin en tomme i udenrigspolitikken? Der er 3 svar, som formentlig hænger sammen.
- Rusland er en overskudsøkonomi, mens Tyrkiet er en underskudsøkonomi.
- Putin har formået at skabe nationalenhed, mens Erdogan har skabt splittelse indenfor Tyrkiets grænser.
- Putin er mester i, at vende et problem til mulighed og således har de vestlige sanktioner medført stærkere bånd til især Asien. Erdogans udenrigspolitiske beslutninger har altid medført, at han maner sig selv op i et hjørne, og altså isolere sig.
