Tyrkiet: Officerer stopper våbenleverencer til IS, nu er de anholdt for spionage

2 generaler og en tidligere oberst er blevet anholdt i Tyrkiet for spionage

Ikke angivet Ikke angivet,

29/11/2015

2 generaler og en tidligere oberst er blevet anholdt i Tyrkiet for spionage. De stoppede våbenleverencer til hvad styret i Ankara siger var til turkmenere i Syrien i kampen mod Assad styret og IS.

Oppositionen mener dog at disse våben reelt set skulle leveres til IS.

I torsdags blev 2 tyrkiske journalister også anholdt for spionage. Journalisterne skriver for en oppositionsavis, som har fået prisen som årets medie af "journalister uden grænser". Tidligere i år fremlagde journalisterne fotos som skulle vise en våbenleverence fra Tyrkiet til ekstremister i Syrien. Myndighederne havde nedlagt forbud mod at komme med nyheder om sagen og Erdogan selv har politianmeldt journalisterne.

Det er åbenlyst at Tyrkiet spiller på 2 heste. Prøver at opnå politisk og økonomisk vinding fra EU, ved at spille "flygtningekortet" og samtidig har en form for sammenarbejde med IS i kampen mod kurderne og Assad-styret.

Om nedskydningen af det russiske kampfly var legetim eller ej, spiller i denne sag en mindre rolle. Men nedskydningen af flyet har medført at det ellers tætte venskab der er blevet bygget op mellem Ankara og Moskva er ved at løbe af sporet efter Ruslands sanktioner mod Tyrkiet. Tyrkiet står nu nærmest uden venner i det internationale samfund. eneste sande støtte er en naiv præsident i det Hvide hus.

Det er på tide at EUs statsledere fra de største lande, påtager sig et lederskab og begynder at udsætte Tyrkiet for et politisk pres, frem for stiltidende at se til, hvordan Tyrkiet spiller sit åbenlyse dobbeltspil.

som George Bush sagde dag så tydeligt "enten er i med os eller er i imod os" bør i denne sag gælde. Derudover må EU give økonomsike indrømmelser til Tyrkiet for at stoppe flygtningestrømmen, mens der politisk set ikke må gives indrømmelser. En lemepelse af VISA-reglerne for tyrkiske statsborgere, ville være helt ved siden af i denne sag.

Grundet Tyrkiets strategiske beliggenhed har et sammenarbejde været en nødvendighed for Vesten. Nu hvor Tyrkiets bedste ven, Rusland vender dem ryggen, er muligheden for at presse Tyrkiet politisk hårdere bedre end nogensinde.

Med andre ord kan nedskydningen af det russiske fly være til politisk gavn for Vesten. En krig mellem NATO og Rusland er utænkelig, da ingen parter er interesseret i det. Rusland reagerer derfor med økonomiske sanktioner, som kan betyde at Tyrkiet kan blive tvunget til et tættere sammenarbejde med EU/USA på Vestens betingelser, hvis man altså formår at presse Tyrkiet politisk og ikke sætter sig ned i den evindelige pædagogiske rundkreds.