Tyrkiet sejler op som et af de tunge muslimske lande. Tyrkiets sekulære status, som Kemal Atatürk gennemtvang efter nederlaget i første verdenskrig, er på vej ud. Muslimernes vrede og diverse angreb mod Vesten, som de oplever som ugudeligt og imperialistisk, tiltager dag for dag. Tyrkiet står ikke mere på Vestens side. Hvorfor er landet så stadigvæk medlem i NATO ?
Rent praktisk kan man meget vel forstille sig krigshandlinger mellem Israel og Tyrkiet. Den slags kan f.eks. begynde med overfald på hinandens ambassader. Skal NATO - herunder USA som er Israels bedste ven - så støtte Tyrkiet med mandskab, våben og højteknologisk udrustning ? Det føles absurd. Det føles heller ikke rart at have Tyrkiet langt inde i NATO organisationen, med kendskab til strategi samt stærke og svage sider.
I disse turbulente tider skal man gennemgå sin liste over venner med tættekam. Også den meget lange liste over Danmarks medlemskab i internationale konventioner kan med fordel tages op - ikke til forudsætningsløs revision - men til revision ud fra den forudsætning, at de ikke må udgøre handikap eller dødvægt for Danmark. Prestationsmæssigt har vi ikke råd til at løbe rundt med lommerne fulde af sten.
