Tyskland: Hvis vi forbyder burkaen, er vi også nødt at forbyde julemanden

Hvad skal man næsten sige? Nogen gange bliver jeg så paf over den stupiditet der udvises i det politiske spektrum, at jeg næsten ikke orker at udøv...

Ikke angivet Ikke angivet,

23/08/2016

Hvad skal man næsten sige? Nogen gange bliver jeg så paf over den stupiditet der udvises i det politiske spektrum, at jeg næsten ikke orker at udøve saglig kritik.

Ralf Jäger (SPD), indenrigsminister i Nordrhein-Westfalen, postulerer nu at et burkaforbud nødvendigvis må medføre et forbud mod udklædning som julemand på grund af forbud mod religiøst motiveret ansigtstildækning.

Mon Jäger har glemt sin egen kulturarv, eller har han bare travlt med at fornægte sit eget ophav i et forsøg på at rage kulturberigernes stemmer til sig?

Måske Jäger er bange for en selvmordsbomber-julemand?

Forestiller han sig at julemandskostumet forhindrer et succesfuldt integrationsforløb?

Eller er julemandskostumet et symbol på et middelderagtigt kvindesyn?

For lige at bøje det i Neon: Julemanden spreder glæde til børn og barnlige sjæle, Burkabærere er undertrykte repræsentanter for et ideologisk funderet menneskesyn og har ingen plads i det demokratiske og frisindede Europa.

Personen i julemandskostumet giver gaver væk. Personen i burkaen er blevet frataget sin personlige frihed. Forskellen burde være åbenlys for enhver.

Man forstår de problemer Tyskland står over for når magthaverne, i utilsløret stupiditet, falder deres egen befolkning i ryggen

Det skal lige nævnes at Ralf Jäger er selvsamme indenrigsminister der, i forlængelse af Köln-overgrebene nytårsaften, havde en central rolle i forsøget på at dække over hvad der rent faktisk var forgået.