En ny rapport fra den kristne velgørenhedsorganisation "Åbne døre", ryster Tyskland.
Rapporten beskriver hvordan hunderedevis, sandsynligvis tusindvis, af kristne migranter overfaldes og voldtages af m-uslimer i tyske a-sylcentre.
Ifølge rapporten begåes overgrebene både af m-uslimske migranter og personale med m-uslimsk baggrund der er ansat i a-sylcentrene!
Mellem februar og september 2016 er der indberettet 753 religiøst motiverede overgreb på kristne og Yazidier i a-sylcentre spredt over hele Tyskland. "Åbne døre" rapporterer endvidere, at det kun er 19% af overgrebene der indberettes.
Læg hertil de tusindvis af voldtægter og overfald m-uslimske migranter har begået mod de europæiske borgere det sidste år, og der tegner sig et billede af en kultur og en befolkningsgruppe der INTET har at gøre i Europa.
Ifølge rapporten er der altså ikke tale om enkelte isolerede tilfælde, som naive politikere og ubegavede venligboere sædvanligvis hævder.
Der er snarere tale om en religiøst betinget habitus, som udmønter sig i overgreb på kristne.
Mønstret er tydeligt og ubenægteligt betinget af i-slam. Man ser hverken hinduer, buddhister, jøder, hardcore Jehova-fans eller andre religiøse grupperinger begå de samme uhyrligheder som Allahs disciple gør.
Politikernes mangel på indgriben må betegnes som et massivt svigt af de europæiske befolkninger. Et svigt der påtvinger borgerne kriminelle analfabeter der røver og voldtager i en religiøst betinget voldsspiral. Samtidig kræver gerningsmændene (der aldrig udvises) alverdens religiøse særregler presset ned over vores areligiøse og sekulære samfund. En teokratisk tankegang vi ellers har gjort op med for mere end 200 år siden.
Religion bør skilles fra statens affærer og er i øvrigt en privat sag, som ikke har plads i det offentlige rum.
Men så længe internationale konventioner forvaltes af en kulturradikal dommerstand og nosseløse politikere, har kulturberigerne frit slag til deres ugudelige gerninger.
Sætter politikerne ikke snart foden ned, vil det før eller siden udløse en voldsom reaktion fra de europæiske borgere.
De folkevalgtes handlingslammelse åbner døren for benhård populistisk agitation og øger chancen for en endnu hårdere totalitær manifestation.
I det 20. århundrede mestrede europærerne de discipliner til fulde, og har derfor heller ikke glemt dem nu. Men det har de historieløse politikere tilsyneladende.
Grænsen er med andre ord ved at være nået,
Hvis politikerne ikke griber ind og standser importen af m-uslimske kulturberigere og går i gang med omfattende deportationer, ligger der en latent kulturkrig og lurer lige om hjørnet. En krig der, når alt kommer til alt, kun kan have en vinder.
HVOR LÆNGE SKAL VI FINDE OS I DET HER?
