Vanvidssverige: Flygtningene skubber svenskerne bagest i boligkøen - og svenskerne betaler

Man må give svenskerne, at når det drejer sig om selvskadende adfærd, er de ret suveræne

Ikke angivet Ikke angivet,

12/05/2015

Man må give svenskerne, at når det drejer sig om selvskadende adfærd, er de ret suveræne. Den svenske elite har i årtier arbejdet målbevidst på at smadre landet. I godhedens og humanitetens navn, förstås. Og Svenne Svensker betaler uden protest, for den, der protesterer, er racist.

Elitens krig mod den svenske befolkning foregår på alle planer. Ofrene er dog altid de almindelige svenskere, ikke eliten - den skal nok vide at hytte sit skind. Den linkede artikel giver et eksempel:

Det enorme asylpres på Sverige, som eliten står bag, fører til en desperat mangel på boliger. Asylanterne skal jo huses, og den svenske Udlændingestyrelse, Migrationsverket, er hele tiden på jagt efter indkvarteringsmuligheder. Det fører til absurde prisstigninger. En etværelses lejlighed i Göteborg, som hidtil har kostet 2.500 sv.kr. om måneden, er pludselig oppe i, og hold nu på hat og briller, 46.500 kr. Udlejerne presser simpelthen priserne op i et vanvittigt leje, for de ved, at det desperate Migrationsverket gerne betaler.

Den slags huslejer for en etværelses lejlighed kan ingen svensker betale. Men det skattefinansierede Migrationsverket kan. Med andre ord betaler svenskerne for at blive skubbet bagest i boligkøen. Og betaler i dyre domme, må man nok sige.

Skal man blive forarget? Vred?  Eller hvad? Jeg ved det ikke. Folk ligger vel, som de har redt. Og folk har vel de politikere, de har fortjent, dvs. dem, de har stemt på. Og Sverige er Sverige. Men...