En læser pegede mig i retning af en række norske programmer om kønsforskning, og jeg bliver simpelthen nødt til at videregive de tragikomiske videoer om kampen mellem miljø og biologi:
Det interessante i programserien er ikke de konkrete studier, der viser, at biologi kan være forklaringen, eller klippet, hvor en af forskerne forklarer, at der kun er de fysiske kønsorganer til forskel på køn. Nej, det sjove er de norske forskeres reaktion på at blive modsagt. Det viser sig, at de intet grundlag har for at antage, at miljø er det mest afgørende element i et menneskes udvikling. Intet. Seriøst, hvis det ikke ryster for meget til, at man kan fange det, må man tage sig til hovedet over deres forsøg på at retfærddiggøre deres præmisser. Tilsyneladende er deres vigtigste argument, at naturvidenskaben endnu ikke endegyldigt har bevist, at biologien spiller den afgørende rolle. Ud over denne latterlige bortforklaring, der lige så godt kunne være begrundelse for, at skatteborgere skulle finansiere en jagt på enhjørninger, Atlantis og den afskyelige snemand, så reagerer de ved:
- At grine.
- At blive personligt fornærmede, sandsynligvis fordi de selv tilhører den gruppe, undersøgelserne omhandler.
- At forklare miljøets påvirkning med personlige erfaringer, f.eks. at de selv er homoseksuelle, selvom ingen tihvertifald kunne se det i deres barndom (tror de).
- At kigge væk og at tøve, fordi diskussionen bevæger sig ind i nærheden af sandheder, der er følsomme for politisk korrekte.
- At fortørnet at spørge: "Hvorfor er det overhovedet interessant at vide, om biologien spiller en rolle"?
