Den psykiatriske epedemi - Prisvindende journalist skriver tankevækkende bog om psykiatrien

Videnskabsjournalisten Robert Whitaker mener at medicin skaber patienter

Ikke angivet Ikke angivet,

04/01/2014

Videnskabsjournalisten Robert Whitaker mener at medicin skaber patienter.


Ikke siden antipsykiatrien i 1960’erne har psykiatrien været så omstridt som i disse år. I takt med at flere og flere diagnosticeres og behandles, øges kritikken af især det voksende forbrug af psykofarmaka. 


I dag er det omtrent hver femte amerikaner, der dagligt anvender medicin mod psykiske sygdomme, mens det f.eks. er mere end 8 procent af danskerne, der alene tager antidepressiv medicin. 
På trods af vores angiveligt høje lykkeniveau er Danmark blandt de lande i verden, hvor der forbruges allermest antidepressiva (der udskrives cirka en halv gang mere end gennemsnittet for OECD-landene).