Evolutionær psykologi er en retning i psykologien der forsøger at beskrive menneskelig handling og psyke ud fra primært genetiske og biologiske forhold. Evo-Psych er blevet ret populær i det seneste årti, fordi den bedre end andet kan beskrive adfærd der ellers virker selvdestruktiv og tilfældig.
I min kommende artikel serie vil jeg forsøge at give en simpel introduktion til grundlæggende elementer indenfor evolutionær psykologi. Jeg er ikke uddannet psykolog men kun hobby entutiast.
I første serie skal vi se på det der kaldes r/K selektion.
r/K selektion
r/K selektion er et biologisk begreb der dækker over forskellige forplantningsstrategier i dyreriget under forskellige forhold.
r og K indgår i en formel, som jeg ikke vil gengive, men bare beskrive konsekvensen af.
Grundlæggende er det sådan i dyreriget, også for mennesker, at der findes primært 2 faktorer der påvirker valg af adfærd:
1) Udbud af føde
2) Rovdyr og trusler
Lad os tage to eksempler der illustrerer begge forhold: Kaninen og Ulven.
Kaninen er et dyr der lever af græs og planter. Der er græs alle steder og det er derfor ingen kunst at få mad på bordet. Det opvejes af at kaninen er et yndet spise for rovdyr, hvorfor levetiden er kort og risikoen for pludselig voldelig død er stor.
Alle dyr har som mål at forplante sig mest og bedst muligt, så afkommet bliver størst mulig, ikke bare i første generation men i anden, tredje og så videre.
Da der er fri adgang til føde, har kaninen ikke noget at vinde ved at forsøge at være en stærk forsørger for hunkaninen for hunkaninen kan også bare finde føde. Der er heller ingen grund til at samarbejde for hvorfor skulle den det, der er jo føde nok til alle. Der er heller ingen grund til at komme i slagsmål med andre hanner, for igen, der er føde nok. Er der et rovdyr stikker man af, for man har ikke brug for de andre kaniner og derfor tænker man kun på sig selv. En situation med meget føde og mange eksterne trusler kaldes for en r-tilstand eller en r-selekteret tilstand.
Den kanin der forplanter sig mest er derfor den kan parre sig mest muligt, oftest, og først. Ethvert øjeblik en kønsmoden kanin bruger på andet end at avle og spise er spild af tid og øger risikoen for død uden at have forplantet sig. Deraf udtrykket 'at bolle som kaniner'. Over tid vil den mest promiskuøse og pyntede kanin parre sig mest. Derved ser man også ofte i r-selekterede dyr at hannen er den mest farvestrålende, som for eksempel påfuglen eller anden.
r-selekterede dyr opfostres primært af moderen alene, da faderen ikke har noget incitament til at blive. Hvorfor skulle han det, han spilder dyrebar tid som kunne bruges til mere parring.
Ulven lever i en helt anden virkelighed. Den jager stort bytte, der er i knapt antal og kan være farligt, som for eksempel elgen der kan sparke en ulv ihjel. Flertallet af jagte mislykkedes og der kan gå uger imellem måltider. For at overleve i en sådan situation er det strengt nødvendigt at samarbejde og det er strengt nødvendigt med et hieraki, hvor den stærkeste og klogeste fører an. Desuden er risikoen for at få stjålet sit bytte af for eksempel bjørne eller andre ulveflokke stor. Derfor er aggresivitet og risikovillighed - at slås for sit måltid - træk der belønnes for ulven.
En sådan situation med knappe resourcer og hårde vilkår kaldes K-selekteret.
K-selekterede dyr lever i en virkelighed hvor der ikke er nok mad til alle. Dette skaber en benhård konkurrence, hvor kun de stærkeste og klogeste overlever og hvor samarbejde og investering i afkom er nødvendigt. Sammenlign med kaninen. Så snart den vokser op, og det gør r-selekterede dyr hurtigere - så er maden jo for foden af den, det kræver ingen læring eller træning. En ung ulv derimod uden et kobbel har ingen chance, den har ikke lært at jage, den har ingen fæller. Den vil dø. Det er også derfor flokken ikke efterlader nogen hvis den kan undgå det og den kæmper som en for fælles interesser.
Det kræver væsentlig større hjernekapacitet at være ulv modsat at være kanin. Derfor vokser ulven også langsommere, for en stor hjerne kræver tid til at vokse. Især kræver det et fleksibelt kranie der kan vokse til at rumme den voksende hjerne. I den periode hvor kraniet vokser og er skrøbeligt er ynglen meget udsat og skrøbelig. Over tid udvikler det K-selekterede dyr sig til at de største, klogeste, sociale dyr parrer sig mest og får flest levende afkom.
r/K selektion i menneskedyret
Mennesket er et dyrt, et primat for at være præcis. Kan vi så udlede at r/K selektion gør sig gældende for mennesker også?
En teori kunne være at også mennesker har udviklet sig evolutionært i forhold til deres forhold og at generne der påvirker r/K selektion findes i mennesker også.
I kolde klimaer, som under istiden, er K-selektion mest udbredt. Her er derved opstået intelligens, stor forskel på hunner og hanner, samt stor vilje til samarbejde.
I situationer med meget føde og mange trusler, som i Afrika og troperne, kan situationen have været en anden.
Ligeledes kan man spekulere at velfærdssamfundet skaber et klart r-selekteret samfund, hvor r-strategier er de mest gavnlige. Det giver derved en population der parrer sig meget og tidlig, hvor faderen forlader afkommet, hvor man flygter frem for at tage kampen op og mændene gør sig til og pynter sig.
Hvad tænker du?
