Gøgen er kendt først og fremmest for hannens karakteristiske kald ”kuk-kuu”, og for dens specielle ynglebiologi, idet den er en såkaldt redesnylter, dvs. at den lægger æg i forskellige småfugles reder og lader disse udruge og opfostre sine unger.
Hunnen er specialiseret i at snylte på en bestemt fugleart, hvis æg ligner hendes egne, og lægger 1 æg i hver enkelt rede, i alt op til omkring 20-25 forskellige reder.
Hungøgene deles således op i bestande, som hver foretrækker en speciel værtsfugls rede, - med forkærlighed for reder af engpiber, gul vipstjert, rør-, siv- og tornsanger - og som lægger æg, der matcher værtsfuglenes æg i farve og mønster. Farvemønstret nedarves gennem hunfuglene.
Før æglægningen opsporer hungøgen småfuglereder og overvåger småfuglenes adfærd, mens disse bygger rede og starter æglægningen. Når så det passende øjeblik er kommet, flyver gøgehunnen ned til værtsfuglens rede, og skubber et eller flere af dens æg ud af reden eller æder det, lægger et æg og flyver væk. Hele forløbet tager kun 10 sekunder. I andre tilfælde, dersom småfugleungerne allerede er ruget ud, spiser hun dem alle, så værtsfuglene er tvunget til at starte et nyt kuld.
Herefter ruger småfuglene, sammen med egne æg, gøgeægget ud. Rugetiden tager 12 dage.
Kort efter at gøgeungen er kommet ud af ægget, puffer den sig rundt i reden, indtil den har fået et æg eller en unge op på ryggen, og skubber sig så baglæns op ad redens sider og kaster ægget/ungen ud over kanten. Dette arbejde gentager den, indtil den er alene tilbage i reden.
Plejeforældrene hjælper ikke deres egne unger. Er de først ude af reden, ignoreres de fuldstændig af forældrene. Således får den store gøgeunge al værtsfugleparrets opmærksomhed i opfostringen.
De utallige og hurtige sultkald og synet af den enlige gøgeunges farvestrålende gab opmuntrer værtsforældrene til at bringe føde uafladeligt og fodre den. Gøgeungen, der kan blive meget større end de selv, bliver i løbet af 14 dage tre gange så stor som plejeforældrene. Efter 19 – 24 dage er ungen flyvefærdig.
