Grove lægefejl førte til selvmord

En 26-årig psykiatrisk patient, der begik selvmord ved at kaste sig ud foran  et metrotog i juni 2011, var blevet så voldsomt medicineret på Psykia...

Ikke angivet Ikke angivet,

09/01/2014

En 26-årig psykiatrisk patient, der begik selvmord ved at kaste sig ud foran  et metrotog i juni 2011, var blevet så voldsomt medicineret på Psykiatrisk  Center Amager, at bivirkningerne blev »uudholdelige«.

Det konstaterer Patientombuddet, der efter to års sagsbehandling retter skarp  kritik mod Psykiatrisk Center Amager for at have givet patienten, Adel  Saidane, en behandling, som »var under normen for almindelig anerkendt  faglig standard«.

Medhold i alle klager
»Min storebror nåede ud i en grad af bivirkninger, som var så uudholdelige, at  ethvert menneske kunne begå selvmord i den situation«, siger patientens  bror, Hafed Amin Saidane, som indbragte sagen for Patientombuddet.