HK om markant stigning i sygemeldinger: Ingen sygemelder sig uden at være syge.

Gravide sygemelder sig som aldrig før

Rasmus Ole Hansen,

01/02/2014

Gravide sygemelder sig som aldrig før. HKs automatreaktion er at ingen sygemelder sig uden grund. På trods af en statistisk stor stigning i sygemeldinger under graviditet, hvor 2/3 sygemelder sig i op til 4 uger er HK hurtigt ude med en automatreaktion:

HKs Mette Kindberg:

»Tallet er en tilkendegivelse af, at folk rent faktisk er syge, for alle vil helst passe deres arbejde. Og ingen sygemelder sig uden at være syge, for det kræver en lægelig begrundelse«

Det kunne måske også være som Jean Vennestrøm, direktør i Conopor, og Rikke B. Ørum, chef for hr og arbejdsmiljø i Dansk Erhverv er inde på i deres debatindlæg:

At vi har opbygget en kultur, hvor vi bekræfter hinanden i, at det er hårdt at være gravid og normalt at sygemelde sig ved de mindste symptomer – selv om vi samtidig siger, at graviditet ikke er en sygdom.