Hvad fejler jeg?

Her kommer den: Jeg blev pludselig alvorligt syg Jeg hedder Dorthe

Ikke angivet Ikke angivet,

20/06/2016

Her kommer den:
Jeg blev pludselig alvorligt syg Jeg hedder Dorthe. Jeg er flersproglig korrespondent med ED-overbygning. Jeg er 45 år. Jeg blev i det tidlige forår 2015 pludselig ramt af en mystisk sygdom, som startede med stærke smerter ved skulderbladene og kraftig hovedpine. De få første uger arbejdede jeg stadig, men hvilte mig oftere og oftere i bilen på bagsædet. Allerede i ugerne efter forværredes disse symptomer, og flere symptomer kom til. Nogle af de nye symptomer var: nakkestivhed, vanvittig træthed, feber og kulderystelser, kuldefølelse uanset tøj, vægttab trods mere sult samt større og hyppigere måltider, lammelse, muskeltab, nedsat muskelkraft i arme og ben mest i højre side, gangbesvær, manglende balance, muskelsitren, talebesvær, åndebesvær, svimmelhed, irritation, forvirring, glemsomhed, manglende evne til at overskue pligterne, ingen fysiske kræfter til mit arbejde, familie og venner, gulsot, hvid tunge, og svært ved at holde mig ved tisse-behov. Til sidst kunne jeg næsten ikke løfte mit højre ben. Jeg var værst ramt i højre side, hvor leveren også sidder. Jeg blev nødt til at melde mig syg fra mit arbejde. Sygehusforløb: Jeg blev af egen læge flere gange indlagt på sygehus, men blev hurtigt udskrevet igen med gigtpiller og sovepiller. Jeg tog dog ingen af dem. På sygehuset tog de hele to gange rygmarvsprøver, fordi de "kom til at smide den første ud". Ingen af dem viste tegn på infektion. Lægerne tog flere blodprøver, da de næste dag regnede med, at jeg var HIV-positiv. Disse prøver afventede jeg med sindsro. Dagene efter var lægernes teori, at jeg havde sclerose, en leversygdom "Gilbert Meulengrat" eller var alkoholiker. De kom frem til, at jeg ej heller fejlede noget af dette. Jeg havde fra starten fortalt dem, at jeg var bidt af en skovflåt den 2/2 2015, men ifølge lægerne er der ingen skovflåter "om vinteren". Erkendelsen: Måske har jeg borrelia Jeg blev udskrevet og kunne ikke få stillet en diagnose i Danmark, medens jeg fik det værre og værre. Jeg følte mig meget alene og bange. Der er hjælp at hente: Via internettet fandt jeg selv med stor kraftanstrengelse frem til en tysk klinik for vektorbårne infektioner. Jeg blev nemlig den 2. februar 2015 bidt af en lille skovflåtnymfe. Den sad på min hals om eftermiddagen, men jeg troede, at jeg mod sædvane havde fået en filipens trods min alder, men om natten var "filipensen" tre gange så stor og fyldt med blod. Det var en skovflåt. Den blev straks fjernet med en flåttang. Dagen efter gik jeg til læge hos min læges kollega, som smilende slog det hen med, at der sker intet, når du ikke har fået en rød ring på bidstedet. Den røde ring kom aldrig. Jeg erkendte, at jeg sandsynligvis var smittet med bakterien, borrelia. I Danmark har man ikke erfaring med påvisning eller behandling af borrelia Jeg tog til den kompetente tyske klinik, BCA-Clinic, hvor der er hjælp at hente. Blodprøverne viste, at jeg havde borrelia samt nogle co-infektioner. Man kan fra klinikken få tilsendt et blodprøvesæt med prøveglas til hver blodprøve. Efter blodprøvetagning hos (om muligt) egen læge sender man blodprøverne med kurér til den tyske klinik til analyse. Derpå får man fra klinikken svar på, om man er smittet med borrelia eller andre infektioner fra skovflåten. Tiden er en vigtigt faktor. Det haster med behandling, hvis infektionerne ikke skal blive kroniske. Såfremt man er smittet, kan man få behandling via klinikken, mens man opholder sig i Danmark. Der er hjælp at hente, og klinikken hjælper mange.   Jeg vil gerne hjælpe andre: Jeg har gjort mig mange erfaringer. Jeg ved også, at mange mister deres job på grund af manglende arbejdsevne, ikke får nogen indkomst som følge af den manglende diagnose i det danske system (ingen diagnose = ingen sygedagpenge) osv. Mange bliver kronisk syge, og får skyld for at være skøre af de danske læger på grund af deres mystiske sygdom. Mange bliver fejldiagnosticeret - fx sclerose, fibromyalgi, kronisk trætheds syndrom/chronic fatigue syndrome, depression osv. Mange får tilbudt udredning hos psykolog eller ligefrem psykiater, selvom de aldrig har haft psykiske problemer.  Hvis nogen har spørgsmål, vil jeg gerne hjælpe. Jeg træffes pr. mail: [email protected]. Jeg er behjælpelig med råd og erfaringer samt rent praktiske forhold, for jeg har selv stået i situationen, og det er forfærdeligt.
 
Min egen plan var: 1. Erkend, at du har borrelia.   2. Der er hjælp at hente også for dig.
 
I dag arbejder jeg igen, og det er jeg også meget taknemmelig for. Jeg ser frem til at høre fra jer - og såfremt I vælger at bringe min historie, vil jeg gerne vide tidspunktet herfor. :-)
    

Kilde: