Fabrikation af videnskab om tredjehåndsrygning

Historisk er fabrikation af videnskab brugt til at fremme politiske sager og opnå bestemte mål

Ikke angivet Ikke angivet,

13/08/2010

Historisk er fabrikation af videnskab brugt til at fremme politiske sager og opnå bestemte mål. Fabrikation af videnskab, der virker overbevisende, er et udbredt grundlag for lovgivning og skattemæssige begunstigelser. Et af de fremmeste områder, hvor fabrikation af videnskab finder sted, er på sundhedsområdet. Den mest avancerede fabrikation af videnskab finder sted indenfor rygning.

Professionelle antirygere har udviklet sofistikerede metoder til fabrikation af videnskab, som passer til deres politiske målsætninger. Når det ene politiske mål er nået, igangsættes fabrikation af videnskab med en ny drejning, der skal bruges som trædesten til, at opnå det næste politiske mål. Det er en af årsagerne til, at sundhed er blevet mere og mere institutionaliseret og statsliggjort.

De professionelle antirygere bliver aldrig tilfredse med, hvad de har opnået. De vil naturligvis have flere love, reguleringer og beskatninger for, at hundse rygere og ikke-rygere rundt i manegen. Derfor er de professionelle antirygere allerede i gang med fabrikation af videnskab der skal bruges til, at opnå deres næste politiske mål. For fremtiden ønsker professionelle antirygere, at bruge såkaldt tredjehåndsrygning samt cigaretskodders postulerede forurening af miljøet. Denne fabrikerede videnskab kan man forvente at se offentliggjort og brugt om 3 – 5 år.

Den nødvendige fabrikation af videnskab er udbudt i licitation. Egnede kandidater til fremstilling af denne type videnskab kan ansøge her. Fristen for ansøgere er den 16. august 2010, så interesserede kandidater kan nå det endnu! At bladre rundt i udbudsmaterialet giver et fascinerende indblik i, hvordan politiske sager fabrikeres og opstår af det rene ingenting.

Analyse

I det følgende gives en detaljeret analyse af, hvilke målsætninger der er indlejret i licitationsmaterialet til fabrikation af videnskab om tredjehåndsrygning. Det trænede øje fanger de relevante formuleringer og detaljer. Det har interesse for såvel lægmand som beslutningstagere, at se hvordan fabrikation af videnskab finder sted.

Det der skal analyseres er det samlede abstrakt over, hvad der skal fabrikeres. Det er ord og udtryk herfra der fremdrages og analyseres. Der er udelukkende fokus på de økonomiske og politiske implikationer. Der henvises til de relevante afsnit, hvorfra teksterne er hentet.

Afsnit 1.1

this initiative is intended to help create and sustain a new research niche and infrastructure

Det er et mål med projektet, at skabe en ny funktion i staten. Det kaldes på engelsk 'rent seeking'.

this research may have broad implications in policy enactment

Projektet har politiske målsætninger, hvilket er formuleret inden den postulerede forskning er udført.

homes, hotels, apartment buildings, personal vehicles, gaming casinos, and hookah bars

Det er disse steder den fabrikerede videnskab skal bruges (formodentlig til at udvide eksisterende forbud).

Afsnit 1.2

this initiative will help create and sustain a new research niche and infrastructure

Det er et mål med projektet, at skabe en ny funktion i staten ('rent seeking').

Afsnit 2

motor vehicles, hotels, rental apartments and residential homes

Det er disse steder den fabrikerede videnskab skal bruges.

This TRDRP initiative will create new research funding opportunities

Det er et mål med projektet, at skabe betingelser for bevillinger til efterfølgende projekter.

hotel rooms, rental apartments, motor vehicles and casinos

Det er disse steder den fabrikerede videnskab skal bruges.

This TRDRP initiative will create new research funding opportunities

Det er et mål med projektet, at skabe betingelser for bevillinger til efterfølgende projekter.

Afsnit 3.1

residential housing, hotel rooms, rental apartments, casinos, Hookah bars, motor vehicles and other settings

Det er disse steder den fabrikerede videnskab skal bruges.

to frame new policy

Det er et mål med projektet, at iscenesætte nye politikker.

Afsnit 5

to secure large research grants from federal and nonprofit agencies

Projektet skal bruges til, at skabe betingelser for store bevillinger til efterfølgende projekter.

Investigators will disseminate their findings to the public

En væsentlig komponent i fabrikation af videnskab er, at præsentere den for offentligheden. Det er 'public relations'.

alert and collaborate with TRDRP about any press releases

Alle pressemeddelelser der angår den fabrikerede videnskab skal koordineres.

investigators may be asked to present their findings at TRDRP sponsored meetings, legislative briefings, or community forums

Public relations er en væsentlig komponent, når man tager i betragtning, at den postulerede forskning endnu ikke er udført.

Afsnit 7

inform the policy makers to frame new policy

Den postulerede videnskab skal bruges til at stimulere lovgivernes interesse for at lave nye love.

plans to interface with policy makers and community advocates will be evaluated by reviewers

En del af projektet indebærer udarbejdelse af planer for hvordan man vil samarbejde med politikere og andre ledende figurer.

What is the probability that the ... investigators, ... , will succeed in securing larger research grant awards ... from federal agencies or similar large grants from nonprofit funding agencies?

Det ønskes afklaret, hvor gode muligheder der er for, at det aktuelt bevilligede projekt kan bruges til, at skaffe yderligere bevillinger til nye projekter.

Konklusion

Indlejret i beskrivelsen af det konkrete projekt er væsentlige komponenter, der ikke har noget som helst med redelig forskning at gøre. Hverken pressemeddelelser, kontakt til politikere eller spekulationer i, hvordan man kan rage flere bevillinger til sig har noget som helst med reel forskning at gøre. Projektet drejer sig tydeligvis om, at skabe forudsætninger for en ønsket lovgivning, samt at skaffe flere midler til at skabe forudsætninger for en ny ønsket lovgivning osv. osv. Et aspekt af projektet ser ud til, at udgøre en komplet cyklus i en form for cyklisk pengemaskine.

Når et stykke postuleret videnskab er indlejret med politiske og økonomiske målsætninger er det et klart og utvetydigt tegn på, at der ikke er tale om videnskab. Den konkrete fabrikation af videnskab skal bruges til at skabe et forvansket billede af virkeligheden. Det skal bane vej for opnåelse af politiske mål (forbud) såvel som økonomiske mål (bevillinger til efterfølgende projekter). Det er også historien om, hvordan borgernes liv i stadigt stigende omfang bliver statsliggjort.

Ved at fokusere på om der er uvidenskabelige komponenter i et stykke postuleret videnskab kan man hurtigt danne sig et billede af om der er tale om reel videnskab, eller om det er noget helt andet. Man skal ikke lade sig forblænde af tal og referencer. Det er ikke svært at optrævle om noget er videnskab eller ej. Det kræver bare, at man holder øjnene åbne.

Formålet med det konkrete projekt er tydeligvis, at skabe impulser til at øge tyranniseringen af rygere. Det står allerede fra starten klart, at videnskaben er uden hold i virkeligheden. Den skal bruges til, at skabe et fantasibillede af, at nogle sporstoffer der stammer fra tobaksrøg, som hænger på en væg, en rygers tøj eller et møbel, er en slags overnaturligt dræberstof som statsmagten skal gribe ind over for. Det pågældende projekt gør grin med alle borgere, såvel rygere som ikke-rygere.

Projektet forbruger ressourcer som aldrig vil give nogen helbredsmæssig gevinst. Det er organiseret spild af ressourcer.





Professor Michael Siegels kommentar til projektet.


Projekt 'Fabrikation af videnskab om tredjehåndsrygning'.




Kilde: