I 1975 afsløredes det mest
afskyelige eksperiment i fredstid med levende menneskers hjerner.
Eksperimentet var blevet påbegyndt den 13. april 1953 som et samarbejde
mellem den amerikanske regering, CIA og psykiatrien.
Eksperimentet blev kaldt projekt MK-Ultra og havde til formål at
undersøge, om man kunne regulere menneskers adfærd med narkotiske stoffer.
Ideen var en videreførelse af nazisternes store arbejde i
koncentrationslejrene, hvor de havde moret sig med at eksperimentere med
narkotiske stoffer på deres forsvarsløse ofre.
Efter krigen hjalp amerikanerne mange højtstående nazistiske ”forskere”
med at flygte til USA med deres værdifulde notater og iagttagelser.
I USA blev flere af dem drivkraften bag det storstilede amerikanske eksperiment, der snart bredte sig til det meste af den vestlige verden, hjulpet på vej af amerikanske dollars.
Fra begyndelsen var CIA dog på den. De var nemlig interesserede i at
se, hvordan midlerne havde effekt på sunde, normale mennesker, der ikke var
psykisk syge. For at finde en gruppe, hvis rettigheder man uden videre kunne
krænke, kan man i bogen ”The Search for
the Manchurian Candidate” læse journalisten og forfatteren John Marks referere dokumentation og interviews med tidligere CIA-medarbejdere, der kunne fortælle, man valgte ”underverdens
grænsetilfælde – ludere, narkomaner og andre småfolk, der ville være for magtesløse til at søge nogen form for hævn, hvis de nogensinde fandt ud af, hvad der var blevet gjort imod dem.” Ydermere blev det fortalt, at ”hvis man skulle krænke nogens rettigheder, kunne man ligeså godt vælge en marginaliseret gruppe.” (side 67 i bogen.)
Samme udsagn bliver flere gange slået fast i bogen, hvor det nævnes, at
også hjemløse på et tidspunkt blev indlemmet i eksperimenterne, hvor
psykiatrien kunne behandle dem som den ville.
Men målgruppen, som Hitler ville have kaldt undermennesker, var ikke
nok. Flere og flere blev indlemmet, og da det uhyggelige eksperiment blev
afsløret i 1975 havde det kostet mange mennesker livet, mens andre var blevet
invaliderede for livstid.
MK-Ultra var i modstrid med Helsinki deklarationen, der foreskriver, at
intet menneske må anvendes til medicinske eksperimenter mod sin viden og vilje.
Med nedlæggelsen af eksperimentet og i lyset af den opsigt og harme,
det havde vakt, burde enhver have regnet med, at den slags ville ophøre i et
samfund, der udviklede sig mere og mere teknologisk.
Men alt tyder på, psykiatrien havde fået blod på tanden og kørte
ufortrødent videre. Denne gang med narkotikalignende medicinske stoffer, de såkaldte
psykofarmaka.
Der er stramme regler for udskrivelsen af disse stoffer, men af mindst
to sager i Danmark, hvor stoffer er blevet udskrevet imod deres formål og har
ødelagt livet for ofrene, kan man læse, at psykiatrien anvender samme
undskyldning for krænkelse af et menneskes rettigheder, som de lærte under
MK-Ultra.
Den ene sag er den i juni i år omtalte sag med psykiateren, der tvang
et menneske til sex mod at udskrive Metadon. I sagen er psykiaterens
undskyldning, at hans offer var afhængig af opium, og således narkoman, uagtet
at offeret er en højt respekteret forretningsmand, hvis karriere et hvilket som
helst normalt menneske ville kunne se aldrig har kunnet inkludere narko.
Den anden sag er en kvindelig skribent, som psykiateren havde forsøgt
at voldtage, men som satte sig voldsomt til modværge. Da psykiateren forgiftede
hende med psykofarmaka, som han havde stopfodret hende med under påberåbelse
af, stofferne var nødvendige for at ”holde hendes humør oppe” efter en alvorlig
sygdom, var hans undskyldning i en falsk journal, han udfærdigede som dække for
sin handlemåde, at hun var ”barfodsluder på Halmtorvet og stiknarkoman”.
Det var et budskab, der gled klokkeklart ind hos de læger, der skulle
behandle hende, da hun søgte hjælp i sin stærkt forgiftede tilstand, og som
ikke ville/kunne se, hun var forgiftet og overmedicinerede hende kraftigt,
indtil de havde smadret hendes hjerne, krop og liv totalt. Og uagtet det kun
havde kostet højst fem spørgsmål at finde ud af, psykiaterens anklage imod
hende var falsk og at det havde været fysisk umuligt for hende at have været
både luder og narkoman i sin lange karriere.
Det er kun to sager, men det kunne være spændende at vide, hvor mange
flere, der findes. Sager om mennesker der fra begyndelsen var ganske almindelige,
men som ved et tilfælde havnede i psykiatrien, og som falskt blev gjort til
narkomaner i journalform som undskyldning for at behandle dem dårligt, fylde
dem med stoffer og ødelægge dem.
Psykiatriens undermenneske-filosofi og indbildte ret til at eksperimentere med mennesker, den finder marginaliserede, fremgår tydeligt af et dokument fra oktober 2011, hvor der blev givet direkte tilladelse til at eksperimentere med stoffer på mennesker med BDS, også kaldet "funktionelle lidelser."
Tilsammen giver ovennævnte eksempler et fingerpeg i retning af, at det der foregår, i virkeligheden ikke er andet end verdenshistoriens hidtil største eksperiment med levende menneskers hjerner.
Langt større og værre end MK-Ultra.
MK-Ultra løb af stablen i 22 år. Dets fortsættelse har nu stået på siden 1990’erne.
Det er på tide, det bliver standset, og at Danmark overholder Helsinki deklarationen.
