Livsstil betyder mindre - de arvelige gener betyder alt: - Gode nyheder for livsnydere: Ny forskning sår tvivl om virkningen af regeringens og sundhedsstyrelsens kampagner for "sund livsstil" som den rette vej til længere levetid for danskerne.
Stik mod den normale opfattelse er det nemlig hverken rygestop, motion eller afståelse fra alkohol & fedt, der fører til et langt liv, men derimod de gener, vi har med fra vores familier. De er i hvert fald en langt vigtigere faktor for lang levetid end vores livsstil.
Det viser et forskningsprojekt om livsstil og gener i en gruppe 95-112 årige på Albert Einstein College of Medicine i New York - The Longevity Genes Project. Deltagerne er alle Ashkenazi jøder fra Europa, og de er valgt af researcherne, fordi de er genetisk mere ens end andre folk, hvilket gør det nemt at se genetiske forskelle.
Projektet viser, at de 477 overlevende mænd og kvinder i alderen 95 til 112 generelt ikke havde nogen sund livsstil i forhold til kontrolgruppen, som bestod af 3.100 personer fra de samme fødselsårgange, der alle er døde af diverse sygdomme. Begge grupper blev undersøgt for deres gener og interviewet om deres livsstil i 1970'erne.
Tværtimod. De gamle overlevere består af lidt flere rygere og alkoholdrikkere samt markant færre motionister end den afdøde kontrolgruppe. En kvindelig deltager i projektet har røget over 20 cigaretter dagligt i 95 år. "Og hun er en sund 108-årig," siger den ledende forsker, Dr. Nir Barzilai.
Andre deltagere i projektet er den stadig aktive investeringsrådgiver på 104, Irving Kahn, som begyndte sin karriere på Wall Street i 1928 - og hans storesøster, Helen på 108, som først for nylig har kvittet cigaretterne efter over 80 år som ryger.
Resultater imod den fremherskende forebyggelses-konsensus
Dr. Nir Barzilai er forsigtig med at lægge sig ud med den fremherskende forebyggelses-konsensus i Public Health establishmentet, som entydigt slår på tromme for, at sund livsstil og afholdenhed er altafgørende for at opnå et langt liv. Forebyggelses-industrien tillægger af åbenbare årsager ikke arvelige gener stor betydning.
Konklusionen i undersøgelsesartiklen lyder: "Vores undersøgelse tyder på, at 100-årige har ekstra levetids-gener, der bidrager til at sikre dem mod skadelige virkninger af en usund livsstil."
"Selvfølgelig siger jeg ikke, at hvis du ryger, er overvægtig og ikke motionerer, bliver du automatisk over 100 år," siger han. "Men hvis du har disse lang levetids-gener, betyder din livsstil i realiteten ikke noget, for så er du beskyttet."
"For os andre, der ikke har familier med lang levetid, kan det imidlertid være et dårligt valg," siger Nir Barzilai.
Forskerholdet prøver nu at identificere præcis hvilke gener, der har fået deltagerne til at blive så gamle. De har foreløbig fundet tre forskellige gener, som beskytter mod sygdomme, der normalt linkes til livsstil. De forsøger nu at at finde en metode til at tænde og slukke for disse gener for at reducere sygdomme og forlænge livet for den øvrige del af befolkningen.
