Open Borders Are an Assault on Private Property | Mises Daily

Interessant perspektiv om migration fra mises

Ikke angivet Ikke angivet,

17/11/2015

Interessant perspektiv om migration fra mises.org

Some libertarians have assumed that the correct libertarian position on immigration must be “open borders,” or the completely unrestricted movement of people. Superficially, this appears correct: surely we believe in letting people go wherever they like!

But hold on a minute. Think about “freedom of speech,” another principle people associate with libertarians. Do we really believe in freedom of speech as an abstract principle? That would mean I have the right to yell all during a movie, or the right to disrupt a Church service, or the right to enter your home and shout obscenities at you.

What we believe in are private property rights. No one has “freedom of speech” on my property, since I set the rules, and in the last resort I can expel someone. He can say whatever he likes on his own property, and on the property of anyone who cares to listen to him, but not on mine.

The same principle holds for freedom of movement. Libertarians do not believe in any such principle in the abstract. I do not have the right to wander into your house, or into your gated community, or into Disneyworld, or onto your private beach, or onto Jay-Z’s private island. As with “freedom of speech,” private property is the relevant factor here. I can move onto any property I myself own or whose owner wishes to have me. I cannot simply go wherever I like.

Det er staten ikke borgerne, der inviterer migranterne til landet. I et frit samfund uden en stat ville problemet ikke eksistere, da landet ville være ejet af borgerne, der frit kunne afvise eller tillade eventuelle gæster og selv bære konsekvenserne heraf.

Anderledes forholder det sig med staten, der som sådan ikke ejer noget. De offentlige veje, parker, almennyttige boliger, hospitaler osv er alt sammen ejendom de har tvangskonfiskeret fra skatteyderne. Det er derfor skatteydernes ejendom at råde over ikke statens at dele ud af efter for godt befindende.

Det er en aggresiv handling overfor skatteyderne at invitere migranter til landet i det omfang de ligger skatteyderne til last.

Løsningen på migrationsproblemet er derfor set med libertære briller som minimum at kræve fuld egenforsørgelse.

Dertil kan komme kulturelle problemstillinger. Eksempelvis at de oprindelige borgere ikke ønsker gæsterne på deres ejedom uanset økonomiske perspektiver og derefter tvinges til at drive omgang med dem grundet statens invitationer.