»Oprop!« - flyvebladsmystik fra 2. Verdenskrig er måske opklaret

Danmark havde i virkeligheden ikke nazisternes store interesse, og de ønskede næppe unødvendigt at binde tropper i nabolandet

NIM Ikke angivet,

09/04/2016

Danmark havde i virkeligheden ikke nazisternes store interesse, og de ønskede næppe unødvendigt at binde tropper i nabolandet. Men i takt med den tyske planlægning af en sikring af Sydnorge, skønnede man imidlertid, at det var nødvendigt også at besætte Danmark for at kunne føre materiel ad luftvejen og med jernbaner nordpå. Det havde ikke været planen fra begyndelsen. Hitlers frygt for britisk indgriben var ikke ubegrundet. 28. marts 1940 havde de allierede magter besluttet sig for et felttog mod Norge for at standse malmtransporterne fra Sverige. Planen omfattede minering og en efterfølgende landgang i det sydlige Norge. De allierede anede intet om nazisternes samtidige angrebsplaner.