Snyd på Jura: »Skriv min eksamensopgave for 5.000 kroner«

Snyd med eksamenerne på jurastudiet er udbredt

jakro, 180graders redaktion,

16/03/2017

Snyd med eksamenerne på jurastudiet er udbredt. Sådan lyder det i hvert fald fra Universitetsavisen, som sætter lys på begrebet "skyggeforfattere". Fænomenet går ud på, at studerende betaler andre studerende for at skrive deres eksamensopgaver, og det er noget, de fleste jurastuderende kender til. 

Leif Donbæk, som selv er blevet tilbudt betaling for at lave andres eksamensopgaver, udtaler bl.a. i artiklen: "Alle, der har læst jura på Københavns Universitet, har hørt om det her. Det spænder fra advokatforældre, der skriver deres børns opgaver til studerende, der skriver af fra andre.

Han mener, at snyderiet skyldes det kæmpemæssige pres, de jurastuderende udsættes for. For hvis man ikke får topkarakterer (og i øvrigt ikke har haft et studiejob, lavet frivilligt arbejde og været på udlandsophold), får man ikke én af de gode stillinger, når man er færdiguddannet. 

Det retfædiggør dog aldrig snyd, og Leif Donbæk skriver på sin Facebook: "Jeg har i øvrigt snakket lidt med Uniavisen om Jura Københavns evige problem med dovne møgunger, med for mange penge og for lidt moral."