Det danske velfærdsystem er ikke en gave for borgeren, men en mulighed for den der er kommet på kant af arbejdsmarkedet eller som er gået hen og blevet syg (enten fysisk eller psykisk) af den ene eller anden grund.
Velfærdssystemet finansernes af vores fælleskerne, nemlig dem der går på arbejde og betaler deres skat. Danmark er et lille land og derfor tager vi hånd om hinanden, og det er nemmere at tage hånd om de svage i et lille homogent land, end i et stort multikulturel samfund.
Siden Fogh tiden er danskernes tillid til politikere dalet, ingen ved egentlig hvorfor. Et bud kunne være at journalister går hårdere til de folkevalgte, og hænger dem mere op hvad de sagde for fx 3 år siden i forhold til i dag. Medlemstalene for partierne er også faldet siden Fogh ledede landet.
Er økonomisk lighed et mål i sig selv? Mit svar er: "nej" ikke nødvendigvis, men derimod er lige vilkår og muligheder for at få sig en uddannelse om det, så er en erhvervsuddannelse (målrettet til job) eller en ungdomsuddannelse (målrettet til videre-uddannelse og senere job).
Derfor er SU'en vigtig for de unge i sær dem der går på videregående uddannelser, som ligesom alle andre har husleje og andre udgifter der skal betales.
Skal iværksættere have bedre betingelser? Ingen tvivl om det efter min mening. Skaber vi bedre rammevilkår for iværksættere og deres idéer, tør flere kaste sig ud i det, det er både til gavn for fælles-kassen og iværksættere egen privat konto, hvis der vel og mærke er succes i idéen.
