Det kommer fuldkommen bag på mig at det kan være en ulempe at have engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, portugisisk, et slavisk sprog eller kinesisk som sit andet modersmål.
To-sproget vil jo sige at man er vokset op med to (næsten) ligeværdige sprog i hjemmet.
Måske tænker man på de fremmedsprogede, eller dobbelt-halvsprogede, der er vokset op med et begrænset ordforråd på et MENAP-sprog og har gået i institutioner og skoler, hvor danskere udgjorde en minoritet?