Uduelige Klimaforskere!

Forekommer der global opvarmning? I Amerika har man siden 1850 brugt faste vejrstationer til at måle temperaturændringer frem til i dag

Asger Jon,

30/12/2010

Forekommer der global opvarmning? I Amerika har man siden 1850 brugt faste vejrstationer til at måle temperaturændringer frem til i dag. Dette måleudstyr viser klart en temperaturstigning siden 1850, men er de nøjagtige og kan de bruges til at sige noget om global opvarmning? Meteorologen Anthony Watts har ledt et frivilligt arbejde, hvor frivillige systematisk har undersøgt disse vejrstationer. Højst overraskende viser det sig, at de områderne omkring disse vejrstationer har ændret sig dramatisk siden 1850. Der er kommet parkeringspladser, forretninger, bygninger, biler og andre ting, som i den grad har forstyrret målingerne.

Går man ind på hjemmesiden surfacestations.org, finder man gruppen af frivillige per dags dato har undersøgt 82 % af alle disse vejrstationer. Vejrstationerne er blevet klassificeret efter hvor meget de lokale omgivelser har haft indflydelse på målingerne. Kun 2 % af vejrstationerne er ikke udsat for forstyrrelser fra de lokale omgivelser. 61 % af vejrstationerne er i den grad forstyrret direkte af mennesker og er blevet grundigt påvirkede af menneskelig aktivitet.

Men det kan da ikke passe, at man ikke har taget forbehold for disse omstændigheder, når man har undersøgt den globale opvarmning i Amerika? I Amerika har to organisationer stået for klima-forskningen, NCDC (National Climatic Data Center) og GISS (NASA's Goddard Institute of Space Flight), ingen af disse organisationer har været rundt for at undersøge forandringer i vejrstationernes omgivelser. Det til trods for at man kan finde meget forstyrrende elementer omkring vejrstationer, tag for eksempel denne vejrstation i Forest Grove i staten Oregon. Denne vejrstation står mindre end 4 meter fra udluftningsrøret fra et airconditionanlæg.

Der er ikke tale om klima-svindel her, bare slet og ret uduelighed og dovenskab fra klimaforskere, som ikke har gidet foretage det mest oplagte forarbejde, nemlig at se efter om der er en varmekilde der forstyrrer de termometre, hvis målinger de ligger til grund for dommedagsprofetier.

Så NCDC og GISS,
U FAIL!

Kilde: