Værd at læse

00

Debunking Utopia: Exposing the Myth of Nordic Socialism - YouTube

Tom Woods interviewer iransk-svensk økonom Nima Sanandaji angående de nordiske velfærdsstaters amerikanske fabler i valgkampen.

Videoen giver et fint billede af hvordan den nordiske kultur er det som har gjort de nordiske lande succesfulde, og ikke velfærdsstaterne. Sammenligner man på tværs af lande på parametre som levealder, så finder man at forskellen i levealderen i de skandinaviske lande sammenlignet med USA var højere før velfærdsstatens indførsel i midten af det 20. århundrede end den er i dag.

Nima Sanandaji har netop udgivet en ny bog Debunking Utopia: Exposing the Myth of Nordic Socialism, som jeg tror vil finde vej til min egen bogreol i løbet af efteråret.

Der er naturligvis et lille men - Nima siger i interviewet at små velfærdsydelser ikke gjorde den store skade, men de generøse velfærdsydelser skabte sociale problemer særligt for de svage i samfundet. Min opfattelse er at enhver velfærdsydelse fra staten skaber sociale problemer i samfundet, men det er muligt at man med økonometriske modeller ikke kan se det store problem så længe størrelsen af problemet er relativt lille.

Basalt set er ethvert skridt i retningen af socialismen destruktiv og nedbrydende for et produktivt samfund. Enhver indtrængen på den private ejendomsret er ødelæggende for moral, kultur og samfundet - derfor er jeg modstander af enhver social ydelse der kommer fra staten, fordi midlerne fiskes op af skatteydernes lommer mod deres vilje.

Socialhjælp er et samfundsanliggende, staten skal absolut ikke blande sig med skattevæsen, bureaukrater, politi og militær.

Læs artikel

5 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere