Hvorfor libertarianere har svært ved at overbevise andre - TomWoodsTv

Thomas Woods interviewer psykologiprofessor Jonathan Haidt der har forsket i libertarianeres psyke

Uffe Merrild,

26/06/2015

Thomas Woods interviewer psykologiprofessor Jonathan Haidt der har forsket i libertarianeres psyke. Podcast'en er rigtig spændende at lytte med på, den forklarer hvorfor særligt libertarianere skal passe på med at gå i "kamp mode" når vi diskuterer vores synspunkter med andre.

I videoen forklarer Jonathan Haidt at libertarianere er en særlig gruppe personer, hvis man opdeler psyken i to akser:

1) Empatisk tankegang

2) Systematisk tankegang

I hans forskning når han frem til at libertarianere er signifikant mere systematiske end andre politiske grupper, og at libertarianerne er signifikant mindre empatiske end andre grupper.

Det er vigtig viden for os som libertarianere!

Det libertarianske princip er alt for vigtigt til at vi skulle gå hen og ødsle vores muligheder bort, ved at glemme hvordan vi bedst får pointen igennem til vores med-debattører. Jonathan Haidt taler bl.a. om de 3 modes man kan være i under en debat:

1) Krig

2) Opdagelse

3) Forhold

Det må afgjort være kategori 2 vi skal forsøge at holde os til, og den største trussel imod det mål er os selv. Hvis vores empati er underlegen så har vi sværere ved at holde os til kategori 2 under vores diskussioner, og får langt sværere ved at "lukke den andens sind op" for vores ideer. Vi ender nok typisk i kategori 1 og bekriger hinanden, og ingen bliver klogere eller mere åben for den andens synspunkter.

Lyt til denne podcast, vær åben overfor budskabet og se om vi kan blive bedre til at ramme kategori 2 i vores debatter herinde - det libertarianske princip er smukt og bør ikke ødsles bort ved at vi går i krig med hinanden for tit.

God aften til alle.