The Fall of Venezuela. Prepare Yourself Accordingly. - YouTube

Stefan Molyneux har her lagt en video op hvor han taler lidt om Venezuela, hvordan tilstanden er i landet og sammenligner det med Chile der blev re...

Uffe Merrild,

23/05/2016

Stefan Molyneux har her lagt en video op hvor han taler lidt om Venezuela, hvordan tilstanden er i landet og sammenligner det med Chile der blev reformeret i retning af frie markeder af Chigago Boys efter Pinochet havde taget kontrollen med landet.

Normalvis anses socialismen for statslig ejerskab af alle produktionsmidlerne, men der findes alligevel en version hvor statens vilje alligevel skinner igennem, selvom samfundet på overfladen har udseende af et markedsøkonomisk system med priser på forbrugervarer, kapitalmarked, valutamarked etc.

Systemet er det som Mises kalder "socialism of the german pattern" - privat ejerskab af produktionsmidlerne, men statslig diktering af produktion, kontrol med priser, renter, valuta, osv gør at det i princippet betyder at på trods af at ejerskabet stadigt er privat, så er der kun een vilje der hersker og bestemmer: staten. Det er denne type socialisme som Venezuela har implementeret med omfattende priskontrol, valutakontrol og statslig ejerskab af mange produktionsmidler men trods alt ikke fuldstændigt statsligt ejerskab.

I modsætning bevægede Chile sig væk fra socialismen og mod markedsøkonomien, og de to lande viser ganske tydeligt hvilke effekter man kan forvente fra socialismen ved at se til Venezuela og markedsøkonomi ved at se til Chile.

Udover at Milton Friedman og Chigago Boys har gjort et godt stykke arbejde i Chile kan jeg alligevel ikke lade være med at sige at Stefan nævner uddannelsesystemet som er baseret på et voucher system - altså at forældrene får mulighed for selv at vælge skole selvom det stadig er offentligt finansieret. Jeg synes trods alt det er bedre med et voucher system end et totalt fastlåst offentligt, men endnu bedre var en komplet privatisering af uddannelsessystemet med privat betaling og privat ejerskab af skolen.

Om det var politisk muligt eller ej i Chile at gennemføre en total privatisering må stå hen i det uvisse, men i det mindste har de ikke valgt den værste af de tre muligheder.

Videoen er ganske udmærket, og særligt afslutningen er meget sigende om forskellen mellem et socialistisk og et kapitalistisk funderet system.