Trump: "Fake news"-medier skal ikke diktere hvad vi skal gøre & hvad vi skal tro

Donald Trump fortsatte sin højst utraditionelle medie-strategi med at dele øretæver ud til de amerikanske medier ved et stort rally for sine tilhæn...

Klaus K,

19/02/2017

Donald Trump fortsatte sin højst utraditionelle medie-strategi med at dele øretæver ud til de amerikanske medier ved et stort rally for sine tilhængere i en hangar i Florida lørdag:

"Medierne er blevet en del af problemet - de er en del af et korrupt system. De har deres egen agenda, og den agenda er ikke jeres," sagde Trump, der blev modtaget som "en rockstar uden guitar" af forsamlingen.

Rallyet lignede Trumps kampagnemøder fra før valget. Fra talerstolen lagde han igen stærk vægt på, at han er folkets præsident - imod eliten i Washington og den intellektuelle klasse. Han talte som altid sit eget kraftfulde sprog - det, der irriterer hans modstandere så voldsomt: Lige ud af posen og som altid uden manuskript:

"Jeg taler til jer udenom "fake news" filteret. De uhæderlige medier har publiceret den ene falske historie efter den anden - uden kilder - de lader, som om de har kilder, men ofte opfinder de dem bare. De vil ikke rapportere sandheden."

"De har sagt, at vi tog fejl i to år nu - de fatter det bare ikke. Men de er ved at fatte det nu, kan jeg sige jer," sagde Trump under stor jubel fra forsamlingen.

Trump: Thomas Jefferson & Abraham Lincoln sloges også med medierne

Han talte også om sine forgængeres forhold til medierne: "Thomas Jefferson, Andrew Jackson og Abraham Lincoln - mange af vores største præsidenter sloges også med medierne, og anholdt deres løgne."

"Thomas Jefferson sagde: "Intet kan stoles på, som står i en avis - selve sandheden bliver mistænkelig af at blive sat i dette forurenede instrument," fortalte Trump.

"Det var den 14. juni - min fødselsdag - i 1807," tilføjede han, og forsamlingen jublede.

"Når medierne lyver for folket, vil jeg gøre alt hvad jeg kan, for at de ikke slipper afsted med det. Vi vil fortsætte med at udstille dem for det, de er," sagde Trump og afsluttede talens del om medierne med denne erklæring:

"Vi vil ikke lade "fake news"-medierne bestemme, hvad vi skal gøre, hvordan vi skal leve, og hvad vi skal tro. Vi er frie og uafhængige mennesker, og vi træffer vore egne valg."

Melania Trumps bøn understreger USA's kristne værdigrundlag

Rallyet startede med, at "the first lady" Melania Trump afsagde fadervor fra scenen - en understregnning af Trump-embedets klassiske kristne værdigrundlag. Og senere lod Trump en deltager blandt publikum indtage scenen og tale, inden han selv tog over igen.

En på alle måder utraditionel og underholdende præsident, der helt åbenlyst har fundet en mediestrategi, der virker: Tæsk løs på medierne - det giver omtale :)

FULL SPEECH: President Donald Trump Rally in Melbourne, Florida 2/18/2017