Afgiften dyrere end selve bilen?

John Laursen,

08/10/2018

Afgiften har altid været der

I 1920 blev en bil i Danmark anset, som værende en luksusvare og derfor blev en bilafgift pålagt. På et tidspunkt skulle den første Lillebæltbro bygges og her kom der afgift på benzinen, så man havde penge til byggeriet. Ved 2 verdenskrig kom der rationeringer og merafgift på biler, som var importeret. Stigningen endte med at blive permanent. I 1970 udbrød oliekriserne , hvilket igen betød en stigning i afgifterne. Omkring 1977 nåede afgiften op på 180%. Da kriserne sluttede, valgte man dog ikke at sænke afgifterne. 

Afgift over bil

I dagens Danmark skal man betale 25% moms, når man køber en bil. Dette beløb betaler man dog for alle varer i landet. Det er først når man kommer til registreringsafgiften, at bilkøbets pris stiger markant. I registreringafgiften skal man betale hele 105% ved de første 106.600, af bilens pris. Efter de 106.600 forøges afgiften til yderligere 150 procent. Kan du gætte hvad registreringafgiften ligger på hos vores naboer Tyskland og Sverige? 0% - den findes nemlig ikke. 

Brugt over ny

Den høje bilafgift, har fået danskerne til at kigge på andre alternativer. Bilkøb af brugte biler er blevet et populært alternativ, til sammenligning med køb af fabriksnye biler, som hurtigt falder i værdi. Alternativet gør at man stadig kan købe sin drømmebil, samtidig med at spare på pengepungen. Den danske regering er i konstant diskussion om bilafgiften og forhåbentlig kan de komme frem til en lukrativ aftale, som kan hjælpe os danskere, med endelig at kunne købe den nyeste model.