Akupunktur og vægttab

Frederik Nielsen,

15/01/2019

Akupunktur og vægttab
Der er mange mennesker i Danmark, der kæmper en daglig kamp mod overvægten. Hvad enten det drejer sig om de ekstra 5 kg, der har sneget sig på uden du næsten bemærkede det, før det var for sent, eller det drejer sig om en seriøs overvægt, der har været et gene hele livet, så er det noget, der tager energi fra andre dele af livet. Et godt supplement til at opnå kontrol over sin vægt er akupunktur. Her fortæller vi hvorfor og hvordan.

Få kontrol over din vægt
Når et vægttab skal behandles handler det ikke kun om at tabe de overflødige kilo. Det handler i høj grad om at opnå en varig kontrol over sin vægt, så det er en selv, der styrer vægten og ikke omvendt. Derfor kan man sige, at man i stedet for at kalde det vægttab, burde kalde det vægtkontrol. Problemer med vægten kan være mangesidet og for at få bugt med dem, skal man have lavet et godt program, der tager højde for motion og kost samt giver teknikker til stressreduktion. Som en del af programmet anbefaler vi akupunktur, da det kan hjælpe med at fremme og fastholde et vægttab.

Et godt supplement
Akupunkturen er dog ikke et vidundermiddel, der løser alle problemer med overvægt. Du skal stadig arbejde for det og være parat til at ændre på din livsstil. Akupunkturen supplerer imidlertid livsstilsændringen effektivt, og gør det derved lettere for dig både at tabe de overflødige kilo og at holde vægttabet. Man ved ikke, hvad det nøjagtigt er for en mekanisme, der får akupunkturen til at virke, men man ved at akupunkturnåle indsat i bestemte punkter rundt om på kroppen frigiver endorfiner.

Endorfinernes virkning i kroppen
Endorfiner har en afslappende og beroligende effekt, som letter håndteringen af angst, stress og frustration, som netop er de faktorer, som ofte udløser overspisning. Endorfinerne påvirker ligeledes kroppens hormonelle system samt fordøjelsessystem. Akupunkturen kan være med til at genoprette den naturlige balance i organsystemerne, der i tilfælde af overvægt kører for langsomt – viljestyrke og stofskifte.

Behandling med akupunktur
For at kunne bestemme hvilken behandling, der er rigtig for dig starter behandlingen med en samtale med akupunktøren. Her vil han eller hun finde ud af, hvilke punkter, der nøjagtigt skal arbejdes med i forhold til netop dit problem med kost og eventuel overspisning. Behandleren vil til en start tage din puls. På den måde kan han eller hun skelne din generelle kropsenergi fra din maves energi. Nogle akupunktører undersøger derefter din tunge, andre mærker for eksempel på maven og kan ud fra dens tilstand få viden om, hvad der er årsagen til din overvægt.

Akupunkturpunkter mod overvægt
Ud fra undersøgelsen udarbejder akupunkturen en behandlingsprotokol, som indeholder de akupunkturpunkter, der skal stimuleres. Der sidder mange relevante punkter i øret, som for mange år siden blev opdaget af kineserne og udviklet til et behandlingssystem og, som siden er blevet videreudviklet i vestlig retning. Akupunktøren vil vælge de punkter, der er relevante for din situation. Punkterne i øret, som har med vægttab at gøre, er:

  • Mouth – impulsiv spisning
  • Mave – spisning selvom man er mæt
  • Hungry – kontrol af almindelig appetit
  • Lunge – fødevarenarkomani, overforbrug af slik og chokolade
  • Shenmen – kontrol af vrede, frustration, angst og usikkerhed
  • Hormonforstyrrende – mod væskeophobning
  • Æggestok og binyre – vægtøgning grundet PMS eller overgangsalder
  • Milt – hormonelle forstyrrelser og ubalancer
  • Nyre – hormonelle ubalancer, væskeophobninger og nervesystemet
  • Thyroid – langsom metabolisme


Virkningen i praksis
Nålene vil typisk sidde i øret i 30 til 45 min og bliver derefter erstattet med øre-TAC’er, der sættes fast med lim eller ørehæfteklammer. Derved stimuleres punkterne stadig mellem behandlingerne. Det virker på den måde, at når du får trang til uhensigtsmæssig spisning, kan du give punktet et lille klem eller du kan gnide det i 20 sekunder. Det kaldes akupressur og får en udskillelse af endorfiner til at ske, hvormed du slapper af og får viljestyrke til at modstå fristelsen.

Kilde: