Er dine møbler slidte? Ombetræk dem og giv dem nyt liv

Hvis dit hjem er fyldt med gamle møbler, der mangler gnist og liv, så kan om ombetrækning af disse bevirke, at de atter får liv. I dette indlæg får du tips og tricks til møbelpolstring. Det er lettere, end mange tror.

Har man først lært kunsten bag møbelpolstring, kan man let give sine gamle stole og lignende nyt liv igen ved at ombetrække disse.

Flere personer har gjort det til en forretning at besøge loppemarkeder og købe rub og stub af antikke stole og deslige med henblik på at ombetrække indkøbene og videresælge dem. Priserne på slidte møbler kan hæves vanvittigt meget ved at ombetrække disse. 

I visse sammenhænge giver møbelpolstring også mening, selvom ens møbler endnu ikke er slidte. Det kan være i forbindelse med maling af et rum. De fleste er enige om, at der helst skal være en eller anden form for farvemæssig harmoni mellem møblerne og farven på væggene, og dette potentielle problem kan man altså løse ved at ombetrække ens møbler, så de får samme farve som væggene i rummet.

Når man skal møbelpolstre, skal man købe stof, og stoffet skal forsvaskes og stryges, inden man påbegynder møbelpolstringen. Hvis man ikke gør dette, kan stoffet finde på at krympe, efter det er blevet monteret på møblet. 

Jeg anbefaler tætvævet bomuld til ombetrækning af stole; det er holdbart, og udvalget er mangfoldigt. Man kan uden tvivl finde tætvævet bomuld i præcis den farve, man ønsker. 

Herunder får du tre konkrete tips til møbelpolstring.


3 tips til møbelpolstring:

- Gør dit forarbejde. Det er vigtigt, at du er omhyggelig og grundig, når du opmåler stofstykkerne. Dobbelttjek altid, om mønsterdelene passer sammen. Sløser man med forarbejdet, bliver man næsten altid straffet senere i processen.

- Skal du ombetrække en stol, så brug en flad skruetrækker til at løsne de gamle hæfteklammer fra stolen og en spidstang til at fjerne dem. Er stoffet sat fast med skruer, skal de skrues løs, inden du fjerner stoffet.

- Inden du ompolstrer din stol, bør du slibe stolen med finkornet sandpapir. Hvis stolen har ridser, anbefaler jeg, at du bruger en primer, inden du maler den. Når malingen er tør, kan du sætte det nye sæde på.

Jeg håber, at ovenstående tips letter møbelpostringsprocessen, og at hele artiklen har givet dig mod på at kaste dig ud i at ombetrække dine stole. 

Husk, at man kan ombetrække enhver stol. Alt fra otiumstole og lænestole til spisestole og skamler kan få nyt liv via en møbelpolstring.  

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere