Naturgas som energikilde har, siden man begyndt med dette, været stærkt omdiskuteret, og der har været en del skriverier omkring denne opvarmningsform. Dels har der været skrevet noget om økonomien, dels har der også været de mere skrækindjagende historier om ulykker i hjemmet forårsaget af gasfyr.
Boligejernes Videncenter (Bolius) sætter spørgsmålstegn ved gasfyret på sin webside med ordene ”Er Naturgas farligt”. Man siger dog også med det samme, at dette ikke er tilfældet, hvis gasfyret efterses, repareres og vedligeholdes af fagfolk undervejs.
Økonomiske beregninger godtgør i dag, at gasopvarmning er den mest optimale og billigste form sammenlignet med andre energiteknologier.
Siden 1996 har der været nogle kedelige dødsfald, som ikke burde være sket, og de ville heller ikke finde sted, hvis man havde overholdt de gældende forskrifter for at have et gasfyr. Hovedstadens Naturgasselskab (HNG) og Dansk Gasteknisk Center peger samstemmende på, at det overhovedet ikke er farligt at have naturgas.
Man skal som med andre varmesystemer og skorstenen sørge for reparation og vedligeholdelse af en VVS fagmand. Tager man hånd om det, er uheld yderst sjældne; naturgas er en lige så god og sikker energikilde som al anden opvarmning. Vil man føle sig helt sikker, er det en god ide at investere i en kuliltealarm.
Gas er en mere attraktiv energikilde end nogensinde før i forbindelse med boligopvarmning. Som produktudviklingen skrider frem, bliver det hele bedre. En analyse i en ny rapport af Karsten V. Frederiksen, og Jean Schweitzer fra EA (Energianalyse) konkluderer bl.a., at naturgasfyret både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk i dag er den optimale energikilde.
Sådan fungerer et gasfyr
Et system med gasfyr er sammensat af en brænder, der brænder naturgas af og en gaskedel, hvor radiatorvandet varmes op. Gasfyret står for opvarmningen af dit hus. Processen foregår ved, at naturgassen glider ind i fyrets brænder, hvor det antændes.
Gaskedlen afbrænder gassen, der leverer energien til dit hus centralvarmeanlæg. Fjernvarme er noget andet, hvor varmen leveres udefra. Centralvarmeanlægget er et internt vandbåret system hvad enten, der er tale om husets radiatorer eller et gulvvarmesystem. Hertil kommer dit brusebad og det varme vand i køkkenhanen, der også er et resultat af denne afbrænding.
Naturgas består hovedsageligt af metan. Ved afbrændingen sker der en udledning af kuldioxid (CO2) og vand. Naturgas udmærker sig ved at udlede mindre CO2 end afbrænding af olie og kul.
Denne form for gasafbrænding skal ikke forveksles med andre former for energigasser som f.eks. bygas, biogas og brint.
Gasfyrets fysiognomi
Gasfyret fungerer enten med et lukket eller et åbent forbrændingskammer.
Det lukkede forbrændingskammer henter luften fra et separat dobbeltrør, hvor det ene leder den friske luft ind, mens det andet er et aftræk for affaldsstofferne, der ledes ud.
Gasfyr med åbent forbrændingskammer henter sin luft til forbrænding af gassen fra det rum, fyret står i. Her er der imidlertid tale om ældre gasfyr med et åbent forbrændingskammer; disse kan man ikke lovligt montere i dag.
Det kondenserende gasfyr er resultatet af en produktudvikling, hvor man som det nyeste af det nye ikke alene udnytter varmen fra forbrændingen. Kondenserende gasfyr genbruger også varme gemt i den vanddamp, der opstår som følge af afbrændingen. På den måde opnås de helt høje virkningsgrader.
Vanddamp kondenseres ved en temperatur på under 56° C. Det kondenserende gasfyr køler dampen ned ved hjælp af en speciel varmeveksler. Den opnåede energi bruges til for-opvarmning af tilgangen af koldt vand. Herefter løber vandet gennem den primære varmeveksler, hvor der sker en yderligere opvarmning, indtil den ønskede temperatur er nået.
Du vil ofte høre begreberne gasfyr og gaskedel brugt i flæng. Begge udtryk handler om det samme.
