Hvad er Gud?

Jeg tror på Gud og har oplevet Gud

Ikke angivet Ikke angivet,

29/10/2012

Jeg tror på Gud og har oplevet Gud. Dog er jeg ikke Kristen.

Gud som jeg oplever det, er uegoistisk kærlighedsenergi(intet køn), og man kommer i kontakt med Gud ved at få kontakt med sit hjerte. Det gør man ved at øve sig i at være autentisk, åben og ærlig over for sig selv og andre. Når man åbner sit hjerte for andre, vil man mærke en slags telepatisk kærlighedsenergi med andre eller dyr, hvis de også tør åbne deres hjerter. Det er følelsesen af Gud/uegoistisk kærlighed.


Uegoistisk kærlighed er anderledes end den egoistiske kærlighed, de fleste kender. Den egoistiske kærlighed bygger på forventningen om, at når man elsker andre, skal de elske igen, ellers bliver man vred eller såret. Uegoistisk kærlighed er kærlighed der føles anderledes, og hvor man elsker uden at forvente noget igen.

Det er min opfattelse, at vi alle er bygget af uegoistisk kærlighedsenergi og vi frit kan vælge, om vi vil lukke vores hjerter op eller være kolde. Vi kender vel alle følelsen af at lytte til noget musik eller se en film der røre vores hjerter. Det er følelsen af at have kontakt til hjertet/Gud. 

Mange siger: Hvis Gud er uegoistisk kærlighed, hvorfor er jorden på mange måder så forbandet?

Jeg mener årsagen er, at vi har frihed til at vælge, om vi vil gøre noget for menneskeheden eller fokusere på vores eget ego, og da de fleste mennesker lever i deres ego =helvedet er verdenen et spejl på det.

Gud har givet os det frie valg og det er op til os, om vi vil have et åbent hjerte og tjene menneskeheden eller ej. 

Der er sikkert nogen der vil sige: Hvad med nyfødte børn der oplever rædsler og ikke har valgt deres forældre?

Jeg mener, vi alle er sjæle(dråber i det store hav af uegoistisk kærlighed), og vi vælger vores liv, fordi vi ønsker at lære noget på et sjæleplan. Jeg har haft en hård barndom, men det har været en gave, fordi modstanden har gjort mig stærk, og jeg ville ikke ønske en anderledes barndom, fordi den har skabt den jeg er i dag. Vi kan enten lære fra vores modstand, eller give op og føle os som ofre.

Om vi vælger at åbne op for Gud eller ej er fuldstændigt ligegyldigt, fordi vi har det frie valg og for nogen er det måske ikke det rette tidspunkt i deres sjælelige udvikling og det bør respekteres ved at ikke presse dem til at tro på Gud.

Vi har det frie valg til enten at tro på Gud eller ej, derfor er Kristen vs. Ateist diskusioner spild af tid, da begge fløje missionere og prøver at overbevise hinanden om hver deres opfattelse af virkeligheden(religion).

Jeg har min opfattelse af virkeligheden, og er fuldstændig ligeglad om folk er enige med mig eller ej.

Kilde: