Det er ikke svært at finde noget at være bange for, og der er nok ikke mange der kan se sig helt fri for forbier af den ene eller anden slags. Der er mange, der er bange for edderkopper og andet kryp, lukkede rum er der også mange, der har et anstrengt forhold til. Det er heller ikke alle, der er vilde med højder eller for mange mennesker - ja eller for lidt mennesker for den sags skyld.
Der er dog få ting, der kan få frygten frem i de fleste af os som en hvid kittel og den skærende lyd af et bor. Undersøgelserne viser nemlig, at mellem 30 og 40% af os danskere er utrygge eller har en decideret frygt for at gå til tandlægen. Dermed er det faktisk en af de mest udbredte frygte her i landet, og det da også flere gange blevet beskrevet som en folkesygdom. Det forventes at omkring halvdelen af alle kvinder har en eller anden form for araknofobi (frygt for edderkopper), mens tallet for mænd er på ca. 10% (sandsynligvis højere), og dette betegnes ellers i folkemunde som den mest udbredte fobi, men frygten for "stolen" er altså endnu større.
Frygten bliver tit større og større blandt folk, fordi de holder sig væk fra tandlægen i lang tid, og derfor går rundt med frygten siddede i baghovedet, og denne frygt vokser i takt med at der går længere og længere mellem besøgene.
Der findes stort set ikke nogen tandlæger, der ikke vil prøve at hjælpe os af med frygten, men som en tandlæge i København skriver på sin hjemmeside "Vi ved godt, at tandlægeskræk kan ligge så dybt i dig, at den aldrig kan forsvinde helt," - hvilket er det afgørende for vores frygt for dette, nemlig at den ligger dybt i os.
Det tyder på, at det er noget der kommet sammen med vores opdragelse, og derfor er det vigtigt at vi forældre bliver bedre til at droppe frygten og komme til tandlæge, alle der har skippet mange besøg og er kommet op i årene ved at de har gjort sig selv en gevaldig bjørnetjeneste ved at have holdt sig væk.
