Indretningstips til din bolig i 2018

Nicky Søgaard,

17/04/2018

Er du en af dem, der følger med i de hotteste trends inden for indretning? Så skal du læse med her. Vi giver dig et kort overblik over nogle af de trends, der hitter lige nu. Du får derfor her en række tips til hvordan du indretter din bolig, så den er helt med på de nye trends.

Du kan også finde mere inspiration til bolig på https://inspirationtilbolig.dk/.  

Vi kan alle sammen have brug for tips til indretningen. Nogle gange kan det bare virke uoverskueligt, hvordan man lige skal få peppet den kedelige gamle stue op. De fleste kender nok det med at man er blevet træt af indretningen, men ikke lige ved hvor man skal starte. Læs med her og få inspiration til hvordan du kan indrette din bolig efter de helt nye trends.


Gør dit hjem mere grønt

Et af de helt store trends i 2018 er farven grøn. Det gælder alle nuancer af farven, så her er der virkelig mulighed for at tilpasse det til din personlige stil og smag. Sidste år så vi allerede denne trend, især på vægge og puder. I år vil farven sprede sig til hele boligen og i flere nuancer. Grøn er måske ikke lige den mest oplagte farve at vælge til sin indretning. Gør man det på en elegant og gennemtænkt måde, kan det dog være helt fantastisk.

Hvis du er usikker på om den grønne farve er noget for dig, kan du starte med de små ting. Start måske med at købe nogle puder i forskellige grønne nuancer og mønstre. Køb gerne et tæppe og forskellige andre pyntegenstande, der kan binde indretningen sammen. Det kunne f.eks. være lysestager og vaser. Hvis du opdager, at grøn er lige din farve, kan du udfolde dig. Køb grønne møbler og mal en væg grøn. Hvis du savner inspiration til hvordan den grønne farve kan virke i indretningen, kan du med fordel søge på nettet og på de sociale medier.


Glas bliver den nye trend

Metaller har længe været en stor trend i indretningen. Først var det kobber der hittede. Denne trend, var der mange danskere, der tog til sig. Sidenhen blev kobber ledsaget af messing, der også har været en stor trend i et stykke tid nu. Hvis du er ved at være lidt træt af dette fokus på metal, kan du måske ånde lettet op. Glas er nemlig ved at blive en stor trend.

Glastrenden kan udfoldes på mange forskellige måder. Det kan være alt lige fra et smukt og stilrent glasbord, til glaspendler og glasvaser. Alt i glas vil være inden for trenden. Du kan dermed udføre denne trend for få penge. Start f.eks. med at gå ned i den lokale genbrug og find forskellige glasvaser. Gerne i forskellige størrelser, udformninger og farver. Arranger disse vaser på en hylde eller et fad, og så er du allerede godt i gang. Herefter kan du supplere med flotte lamper og pendler af glas. Især farvet glas samt glas som brugsgenstande er en stor trend og vil bare blive større i 2018.


Opbevaringskister - en praktisk og æstetisk detalje

En anden ting vi ser dukke op i flere og flere hjem er også flotte kister til opbevaring. Disse er praktiske og på samme tid rigtig flotte at se på. Så mangler der lige det sidste til indretningen, så kan du overveje at se på udvalget af opbevaringskister