Kvinders fælles skæbne

Jeg har tidligere beskrevet kvinder som særdeles farlige for frie samfund, når disse tillades styring med kræfter, som mænd historisk har haft styring med. Ikke alene er kvinder ikke mentalt indrettet til at bestride mænds naturlige opgaver, de er heller ikke indrettet til at styre deres eget liv uden at blive desillusionerede.

Kvinder er meget kræsne i deres valg af mænd. Allerede i en tidlig alder har de fleste kvinder planlagt hele deres liv, inklusiv deres bryllup, og mangler bare at placere en mand i billedet. Eftersom kvinder er meget kræsne i deres valg af mænd, er det mange kvinders virkelighed, at der ikke findes en mand til dem. Dette er så meget større et problem for kvinder, eftersom de fleste kvinder selv mener, at de hver især lige præcis har regnet ud, hvordan deres liv (og alle andres liv) skal leves, for at de kan blive lykkelige. Dette inkluderer indretning af hjem, hvilke venner man skal have, hvor man skal på ferie, hvilket tøj man skal gå i og en yderligere skræmmende lang liste af ting.

Kvinder kender kvinder, og ved, at det er bedst at være loyal over for andre kvinders valg af mænd, til trods for at disse kvinder i deres stille sind ofte korser sig over disses valg af mænd. Fordi kvinder er så naturligt overbeviste om deres egne evner, og mener at have gennemskuet hele livet, mener kvinder også, at hvis de bare finder den rigtige mand, så skal de nok sørge for at de sammen får det perfekte liv.

Når man som menneske har sat forventninger meget højt, er der meget langt ned, hvis forventningerne ikke bliver indfriet, hvilket de for kvinder meget sjældent bliver. Problemet for kvinder er, at de lider af den fejlopfattelse, at fordi mænd ser meget forskellige ud på overfladen, så må de også nødvendigvis være meget forskelige under overfalden. Det er de bare ikke, og når disse kvinder før eller siden tvinges til at indse, at deres valg af mand under overfladen stort set er præcis det samme som alle andre kvinders valg af mand, knuses alle deres illusioner, og virkeligheden bryder igennem; den virkelighed der handler om, at kvinder ville spare dem selv og deres omgivelser for mange problemer, hvis de tog tiaraen af, og holdt op med at tro, de har regnet ud, hvordan alle omkring dem skal leve deres liv.

Dette er naturligvis en umulighed, hvilket forklarer stereotypen om svigermonsteret, hvor kvinden er holdt op med at prøve at regne sit eget liv ud, men i stedet kaster sig ud i at prøve at regne andres liv ud; i dette tilfælde afkommets liv. Bitterheden over at livet ikke tilpasser sig kvindens prinsessedrømme træder ind, og kvinden føler sig voldtaget af livet, da kvinden gennem sin naturlige seksuelle presserende drift føler sig voldtaget og besudlet af en mand, som ikke var det rigtige valg, og som kvinden føler har udgivet sig for at være noget, som manden ikke var, da det naturligvis er utænkeligt, at kvinden kunne have taget fejl. Kvinden sidder derfor i sin alderdom tilbage med en forvirring over, hvad der gik galt; en erkendelse af naturens rette sammenhæng, og undertrykt bitterhed over at kvinden i den vigtigste del af sit liv, med så enorme konsekvenser tog så grueligt fejl.

Samlet set kan man opfatte kvinden som et offer for naturens vilje til at fortsætte arten. På samme måde som at naturen er ligegyldig over for kvinders smerte i forbindelse med fødsel, er naturen også ligegyldig over for, hvilke tanker naturen er nødt til at indrette kvinder med for at få dem til at opsøge mænd og sikre artens fortsættelse, men med en smule selvindsigt fra kvindernes side kunne turen gennem livet for både mænd og kvinder blive uendeligt meget mere behagelig.

4 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere