Myteafklarende artikel: Taber man sig af at gå i sauna?

Så blev det januar

Jonas Petersen,

04/01/2018

Så blev det januar. En kaloriefyldt december er overstået, og en ny venter først om adskillige måneder. Mange har sikkert et nytårsforsæt, der omhandler vægttab samt et ønske om at praktisere en sundere livsstil i det nye år. I dette indlæg ser jeg på, hvorvidt saunabesøg er en anbefalelsesværdig strategi, når man gerne vil tabe sig.

Der har i lang tid været en sejlivet diskussion om, hvorvidt man taber sig af saunabesøg. Kender du svaret? Hvis ikke, så gør du inden længe. Denne artikel beskæftiger sig med netop denne diskussion.  

Svaret er dog lidt både og... Lad mig nuancere.

Når man besøger en sauna, taber man sig, men vægttabet skyldes mængden af vand, man sveder ud, grundet den høje temperatur i saunaen. Det betyder, at vægttabet ikke er varigt.

Derfor er sporadiske saunabesøg i sig selv ikke nogen holdbar strategi, hvis formålet er at stå ultraskarpt med sixpack og atletlomme, når de varme måneder rammer.

Der kan dog være rigtig mange fordele forbundet med at visitere saunaen af og til, og jeg vil hævde, at saunabesøg indirekte kan have positiv indflydelse på, hvorvidt man formår at tabe sig eller ej.

Et af mine argumenter er, at saunabesøg er et godt middel mod ømme muskler, og ømme muskler er en hyppig årsag til at skippe et træningspas. Derudover kan man også øge sit mentale overskud ved hjælp af saunabesøg. 

Der er mange forskellige saunaer, og særligt moderne infrarøde saunaer rygtes at være effektive, når det kommer til smertelindring og forebyggelse af ømme led og muskler.

Saunagus kan øge dit overskud og din lyst til at træne

Saunagus er blevet et ganske udbredt fænomen i løbet de seneste år, men hvad refererer begrebet egentlig til?

I klassisk forstand består saunagus af en session, som varer mellem 10 og 15 minutter. Sessionen forløber ved, at en gusmester hælder en blanding af olier og vand på saunaovnen. Herefter svinger gusmesteren varmen rundt i saunaen. Dette sker ved hjælp af en særlig teknik med et håndklæde.

Når sessionen er overstået, skal deltagerne nedkøles. Dette kan ske på forskellige måder, blandt andet ved hjælp af en iskold dukkert.

Når man udsætter sin krop for voldsom varme og kulde, arbejder kroppen yderst aktivt, og ens immunforsvar styrkes.

Saunagus har ry for at øge ens motivation og lyst til at være aktiv. Disciplinen kan virke opkvikkende og højne ens mentale overskud. Det kan derfor være en rigtig god idé at begynde til saunagus, hvis man ønsker at tabe sig - også selvom saunagus i sig selv ikke bidrager til et varigt vægttab, for her er det ligesom med almindelige saunabesøg. Man taber udelukkende den væske, man sveder ud.

Brug saunabesøg som belønning

Mange forbinder saunabesøg med selvforkælelse. Dette skyldes naturligvis, at det er yderst behageligt at sidde i saunaen og slappe af i varmen. 

Netop fordi saunabesøg af mange bliver opfattet som selvforkælelse, kan man med fordel belønne sig selv med sådanne besøg oven på fysiske udfoldelser. For mange bliver det lettere at overstå løbeturen og lignende, hvis de øjner en gulerod for enden af denne, og hvis guleroden er et saunabesøg, slipper man for ømme muskler dagen derpå. Win-win.

Held og lykke med januarkuren - jeg håber, at du kan bruge mine inputs. 

Kilde: