Nye smarte ting til børneværelset

Stefan L,

21/03/2018

Skal du i gang med at lave børneværelset om, kan det være, at du har brug for noget inspiration til, hvilke ting der er populære lige nu, og hvad du skal være opmærksom på. Der er sikkert sket meget i forhold til indretningen af et børneværelse, siden du selv var barn. Derfor er det en god ide, at du ser nærmere på nogle af de trends, der er i dag.

Den vigtigste trend er, at du skal skabe et børneværelse, der er unikt og passer til lige præcis dit barn, der skal bo i det. Det kan være ved at vælge de lamper, knager og andre større og mindre ting, som afspejler dit barn og hans eller hendes interesser.


Følg barnets udvikling med en højdemåler

En måde at gøre barnets værelse mere personligt på er ved, at du sætter en højdemåler op. På den kan du notere, hvor meget dit barn er vokset. Du kan måle barnet med jævne mellemrum. Det kan for eksempel være på barnets fødselsdag. Det er sjovt at have dokumentation for, hvor meget dit barn er vokset.

Der findes i dag en række forskellige højdemålere, så du kan få målt barnet.  Der er selvfølgelig den klassiske, som du nok kender fra din barndom, hvor du står op af et bræt, der går fra for eksempel 60 centimeter og op til 160 centimeter eller mere. Der skal barnet bare stille sig op af det for at blive målt.

Der er dog i dag også mulighed for at gøre det meget mere personligt. Det er for eksempel ved, at du vælger nogle figurer, hvor du kan notere barnets alder og højde. Dem kan du hænge på væggen i den højde, som barnet er, så barnet kan selv kan følge med i sin udvikling. 


Vælg fine knager til barnets tøj

På børneværelset er der brug for masser af opbevaring, præcis som der er i alle andre rum. Det kan derfor være en god ide, at du anskaffer nogle knager til at hænge op på væggen. Da du var barn, havde du måske bare nogle helt almindelige knager, der lige så godt kunne have hængt i jeres entre, men i dag kan du få en lang række forskellige former for knager. Det kan være knager, der er formet som barnets yndlingsdyr, som en blomst eller en superhelt. Knagerne kan på den måde passe ind i det overordnede tema for værelset.

Kilde: