Sådan skaber du et overblik over markedet for brugte biler

Signe Bach,

12/10/2018

Har du overvejet at købe en brugt bil eller måske ønsker du at sælge din bil? Om end du overvejer at købe eller sælge en brugt bil er det vigtigt at skabe sig et overblik over markedet for at være sikker på, at det rent faktisk er den rigtige pris. Markedet for biler er kæmpe stort, og det kan være svært at danne sig et overblik over, hvad der er en fair pris, hvilken bil der passer til ens behov og hvilken stand bilen egentlig er i. Som du nok kan høre virker det som om, at muligheden for overblik i markedet for biler er ren utopi. Ikke desto mindre findes der dog måder at imødekomme det manglende overblik og frustrationen heraf. 

Forbered dig selv 

Gør det klart overfor dig selv, hvad du ønsker. Hvilken slags bil kan du gode lide? Eller hvor glad har du egentlig været for den bil, som du ønsker at sælge. Dernæst skal du bevæge dig ind i universet for brugte biler, og den nemmeste måde er selvfølgelig via internettet. Find gerne et forum hvor du kan spørge bilentusiaster til råds i forhold til, hvilken bil der ville passe dig og dine behov. På den måde undgår du bedst sælgerne, som ofte altid har en skjult agenda i deres rådgivning. 

Prissættelse er altid til forhandling

Hvis du ønsker at sælge din bil, er det altid en god tommelfingerregel at sætte bilen lidt højere end din smertegrænse. Den samme taktik er selvfølgelig gældende den anden vej rundt. Du skal altid være forberedt på din ultimative smertegrænse, både som sælger og køber, og denne finder du kun hvis du har blot en smule overblik over markedet for biler. Dette finder du, som sagt, ved at begive dig ud på internettets fløje for biler og spørge bilentusiaster til råds.