Sådan sover du godt i varmen

Så er sommeren kommet og for mange af os der bor i små lejligheder betyder det ulidelig varme nætter, der går ud over vores søvn

Kåre Erikssen,

09/05/2018

Så er sommeren kommet og for mange af os der bor i små lejligheder betyder det ulidelig varme nætter, der går ud over vores søvn. Hvis du også vågner uoplagt og svedig, så giver jeg dig gerne et par gode tips til at få temperaturen ned.

1. Sov med åbent vindue

Hvis du kan, så sov med åbent vindue, det hjælper rigtig meget. Brug eventuelt ørepropper, hvis der er trafikstøj udenfor.

2. Brug en ventilator eller aircondition

Du kan få en standerventilator til et par hundrede kroner i Bilka og Silvan. Skynd dig at købe en før der kommer rigtig run på når det bliver rigtig varmt. De er altid udsolgt der.

3. Hold lyset ude

Prøv at lade dit soveværelse være helt isoleret med persiennerne nede. Hvis vinduet er åbent eller solen kan komme ind, så fungerer det som et drivhus der bliver varmet op i løbet af dagen

4. Drik rigelig med koldt vand

Lav vand med isterninger og hav det stående ved din seng og i køleskabet. Du kan også komme en klud i køleskabet, som du kan lægge om nakken.

5. Overvej bambus og andet kølende materiale

Sengetøj lavet af bambus er svedabsorberende og kan gøre en forskel, hvis du er hårdt ramt. Der findes også andre slags hovedpuder og dyner, der påstår at være kølende.