Tanker om kultur: Bidrag uden bilag

Kultur er mange ting – først og fremmest er det en personlig ting som bedst dyrkes i frivillige fællesskaber. Hvert år i august/september har jeg i ca. 20 år mødt op til en familiesammenkomst under navnet Cirkus Poulsen. Dette arrangement blev i weekenden afholdt for 49-ende og sidste gang. Interessen er ikke længere tilstede i et rimeligt omfang.

For mig har disse weekender været kultur. Mødet med mennesker jeg kun ser en gang om året og dette i rammer med faste ritualer – som udføres på samme tidspunkter hvert år. En form for traditions-kultur som jeg sætter højt.

På vejen hjem kom jeg til, at tænke på om det er lignende oplevelser der medfører, at nogen mener sig kaldet til, at bruge andre menneskers penge på lige netop det de selv mener, er favorit-kultur – frygten for at det ikke kan klare sig uden kunstigt åndedræt. Man ser for sig den konservativt sindede placeret i det kongelige teater – med alt for mange tomme stole omkring sig. Den konservative tænker: ”Når nu arbejderen ikke kan se det geniale i Hamlet – må dannede mennesker da sørge for at arbejderen alligevel skal betale for opførelsen af samme i det Kongelige teater.”

Skal jeg nu til at argumentere for, at årlige familiesammenkomster skal på finansloven? Nej. Den ovenfor nævnte af slagsen er lykkedes i 49 år via frivillige bidrag i et frivilligt fællesskab, eller som det beskrives i en af de årligt tilbagevenden sange:

[…] Tak for hvert et bidrag, I uden bilag har lagt ved festen hver især […]” (Sang af 23.8 1969).

For 49 år siden var der nogen der tog et initiativ som jeg senere har haft glæde af. Hvis ikke jeg kan acceptere udviklingen kunne jeg lære af dem – ikke kræve at andre skal finansiere mine personlige kulturønsker. Den forskrækkede konservative i det kongelige kunne også vælge en anden tilgang – nemlig søge, at overbevise arbejderen om hvorfor det Kongelige leverer fantastisk kultur – gøre ham til potentiel frivillig finansie. Heri ligger risikoen naturligvis for at han (fortsat) hellere vil se en fodboldkamp – fordi fodbold måske er netop hans favorit-kultur.

Kernen er forskellen på den konservative (og socialisten) og den liberale. Førstnævnte vil lade dig betale fordi kultur skaber (national) sammenhængskraft. Sidstnævnte har erkendt at sammenhængkraft er noget mennesker skaber via frivillighed – ikke via skattebilletten.

Det var så de politiske tanker afledt af en weekend hvor en tradition blev afsluttet. Tak til de mennesker der tog det oprindelige initiativ og dem der videreførte samme. For mig var det kultur og sammenhængskraft.    

3 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere