Derfor skal vi have e-handel på skoleskemaet

Ikke angivet Ikke angivet,

31/07/2018

E-handel er i kraftig vækst og har været det siden internettets spæde start. Den samlede e-handel oplevede blandt andet en vækst på 14 % i 2017 kontra 2016 (kilde: FDIH). Dette er en uhørt høj vækstrate for en branche, der allerede i 2016 var kendt af samtlige forbrugere.

Webhandel er derfor kommet for at blive. Dét kan der ikke herske tvivl om, men hvorfor er det så, at vi er så langt bagud på landets uddannelser i forhold til at belære den danske ungdom omkring dette marked i vækst?

Webhandel og generelt e-commerce er at finde på de færreste skoleskemaer landet over. Enkelte universiteter forsøger at følge med udviklingen, men kvaliteten af undervisningen er ikke nær høj nok til, at indholdet af undervisningen er relevant.

Et af de store problemer er den hastige udvikling, der hver dag sker inden for e-handel. Det er svært at følge med for underviserne og endnu sværere at få udgivet lærebøger omkring emnet. Hver måned kommer der nye algoritme-opdateringer ved de store medier, som skaber grundlaget for markedsføringen af webbutikker, hvorfor det er uhyre svært at lære fra sig, uden at undervisningen bliver outdated i hvert fald med det aktuelle uddannelsessystem.  

Online markedsføring skal være fast inventar på landets uddannelser

Formår vi ikke at følge med i udviklingen, så bliver vi overhalet indenom af konkurrerende lande. Simple as that. Vi har ikke råd til ikke at lære den danske ungdom om online markedsføring og alle de mange faktorer, der spiller ind ved e-handel. Webhandel bliver kun større og større som årene går, og der vil inden for relativt kort tid opstå et enormt behov for arbejdskraft, som er veluddannet inden for området. Problemet er blot, at de veluddannede inden for online handel ikke vil komme fra Danmark. Vi er simpelthen ikke dygtige nok til at tilpasse os de nye forhold ude på universiteterne, og det kommer til at bide os et vist sted ganske snart.

Almen online dannelse er vigtig

Vi færdes i højere grad på internettet, end vi gjorde for blot 5 år siden. Derfor er almen dannelse inden for online-verden uhyre vigtig. Den almene dansker forstår eksempelvis ikke en hjemmeside som onlinerabatter.dk, der reklamerer for en LavprisVVS Rabatkode. Det er de færreste, der ved, at hjemmesiden tjener penge, så snart der klikkes på se rabat - også selvom rabatkoden måske er forældet.

Budskabet herfra er derfor enkelt: Vi har behov for e-handel på skoleskemaet. 

Kilde: