Det koster samfundet dyrt, når angstramte ikke kommer i behandling

Cecilie Brandt,

08/08/2018

Omtrent 10% af samfundets årlige omkostninger forbundet med angst går kun til egentlig psykologbehandling. Resten af omkostningerne går til tabt produktion, førtidspension, overførselsindkomster og perioder med sygemelding. Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen, som estimerer at angst alene koster samfundet ca. 9,5 mia. kr. årligt.

Tallene kan være udtryk for mange forskellige ting. Det siger ikke alene noget om, hvor påvirket angstramte er af deres sygdom. Det kan også sige noget om, at angstramte ikke får en behandling, der er effektiv nok. Eller at vi måske er udfordret på, at angstramte ikke får søgt hjælp rettidigt.

Sundhedsstyrelsen ser psykologhjælp, som en af de foretrukne behandlingstilbud til angstramte. Ikke alene kan psykologbehandling reducere de symptomer man oplever, men det kan også hjælpe med at forebygge tilbagefald. På trods af at der rent faktisk er hjælp at hente, så er der flere samfundsudgifter ved angstramte, som ikke er i behandling.

Hvorfor kommer flere ikke i behandling for angst?


En række af landets største medier har i 2018 haft fokus på at brede budskabet om, hvordan angst opleves indefra. Det gør de til dels, fordi flere og flere danskere rammes af angst. Og til dels fordi mange med angst oplever det som et tabu at have angst. Hvis angst opleves som noget tabubelagt, så er der måske heller ikke noget at sige til, hvis det kan tage længere tid før, der søges hjælp - enten ved professionelle eller ved venner og familie.

Psykolog i København Henrik Holm Hansen kender bl.a. til nogle af de problematikker, som man kan opleve, når man har angst. I et af sine blogindlæg har han beskrevet, hvordan det at have angst kan føles meget uforståeligt og meningsløst. Hvorfor får man det? Er der noget galt med en?

Henrik har en pointe omkring, at man i situationer som disse hurtigt kan komme til at give sig selv skylden, for de angstsymptomer man oplever. Specielt hvis man ikke kan finde logiske forklaringer på ens situation. Henrik gør det meget tydeligt, at der altid er en årsag til ens angst. MEN - at årsagen aldrig er en selv. Henriks budskab kan være vigtigt, at formidle til folk der oplever angst eller symptomer på angst. Mange med angst forbinder nemlig deres situation med noget skamfuldt, da de ikke forstår, hvorfor angsten påvirker dem, som den gør.

Lad os vende tilbage til spørgsmålet om, hvorfor der ikke er flere af de årlige ressourcer til angst, som går til angstbehandling.

Hvis angst tabuet er forbundet med, at man kobler angstsymptomerne til mangler og fejl ved en selv, så kan der ligge en vigtig opgave i at brede budskabet om angst - bl.a. som DR har gjort det med en række personlige beretninger.

Men, en mindst lige så vigtig opgave må være at uddanne omkring :
- Hvilke årsager der er til angst.
- Hvordan kan angst vedligeholde sig.
- Hvilken hjælp kan man få til sin angst

Der findes rent faktisk effektive psykologbehandlinger, som kan reducere angsten og gøre angsten lettere at leve med. Men hvis man ikke får opsøgt hjælpen, kan angst gå hen og blive kronisk.