Flygtninge går stadig i en stor bue uden om de grønne sæsonjob

En artikel fra JyllandsPosten af Martin Johansen:Er integrationsydelsen stadig for høj ? Og hvorfor motiverer 225 timers reglen ikke flygtninge til...

Gitte Nielsen,

28/07/2018

En artikel fra JyllandsPosten af Martin Johansen:

Er integrationsydelsen stadig for høj ? Og hvorfor motiverer 225 timers reglen ikke flygtninge til at tage arbejde i få timer om ugen ?

Er det fordi Danmark er for gavmilde med "enkeltydelser" ?

En enkeltydelse er en mulighed for økonomisk hjælp til helt nødvendige udgifter, som du ikke på nogen anden måde kan betale.

https://www.kk.dk/enkeltydelser

Jordbæravlerne har ikke set skyggen af de ledige flygtninge. Men flere er kommet i gang i et såkaldt IGU-job i væksthuse, hvor der er helårsstillinger.

Forventningen om, at flygtninge og familiesammenførte ville blive motiverede – eller pressede – til at lægge billet ind på de grønne sæsonjob som f.eks. jordbærplukker er ikke blevet indfriet.

For to år siden blev ydelsen til ledige flygtninge næsten halveret med indførelsen af integrationsydelsen, og senere kom også den såkaldte 225-timersregel. Det fik bl.a. socialrådgivere og arbejdsgivere til at forudse, at flygtninge ville begynde at tage kampen op med østarbejdere om bl.a. sæsonjob på de danske marker.

Søren Olesen, der dyrker jordbær og hindbær ved Skælskør, har imidlertid akkurat som de foregående år udelukkende østeuropæiske bærplukkere. Han har ikke fået henvendelser fra flygtninge – eller danske ledige – der ønskede at lægge billet ind på jobbene, siger han.

»Jeg er ikke blevet kontaktet af nogen,« lyder det fra formanden for det landsdækkende brancheudvalg for frugt og grønt, der understreger, at alle kan komme i betragtning til jobbene. Det kræver dog, at de er klar til at arbejde effektivt, og at de dukker op eller sender en uopfordret ansøgning i god tid før sæsonen starter. Stillingerne bliver nemlig ikke slået op, da holdene let bliver fyldt op med gengangere fra tidligere sæsoner. Disse kan også let anbefale venner og familie, hvis der er ledige pladser.

Søren Olesen har heller ikke hørt om kolleger, der har fået ansøgninger fra – eller har ansat – flygtninge op til denne sæson.

Det samme er meldingen fra Claus Hunsballe, der er formand for de danske jordbæravlere, og selv har sine marker i Vestsjælland. I højsæsonen har han ca. 200 ansatte i gang, og de kommer primært fra Rumænien og Litauen.

Stadig ledige flygtninge

GLS-A, der er arbejdsgiverne i de grønne erhverv, forudså for to år siden, at man fremover ville se flere flygtninge byde ind på job i denne branche, hvor man kan arbejde uden at kunne sproget eller have formelle kompetencer.

Selvom det i højkonjunkturen er gået fremad med beskæftigelsen for flygtninge og familiesammenførte, er der fortsat en del ledige, som i princippet kunne gå efter disse job. I juni var der over 11.000 jobparate udlændinge på integrationsydelse, viser tal fra Beskæftigelsesministeriets database, jobindsats.dk

Helle Reedtz-Thott, der er ny formand for GLS-A, har ikke viden om flygtninge, der har søgt sæsonjob. Men det udelukker ikke, at der kan have været tilfælde, hvor det er sket, understreger hun.

Til gengæld er der kommet gang i ansættelsen af flygtninge i de såkaldte IGU-forløb i de grønne erhverv. Med et IGU-job ansættes en flygtning til en elevlignende løn for dermed at blive indsluset på det ordinære arbejdsmarked. Da ansættelsen varer to år, er det ikke relevant i sæsonjobbene, men derimod i f.eks. væksthuse, hvor der er helårlig drift.

»En del landbrugs- og gartnerivirksomheder har én eller to flygtninge i IGU. Enkelte virksomheder har IGU-elever i større omfang,« siger Helle Reedtz-Thott.

Søg uopfordret

Helle Linnet, formand for landets socialchefer, sagde i fjor, at det ville være oplagt for flygtninge at tage job som bærplukkere, bl.a. fordi man her ikke kommer til kort rent sprogligt. Siden er hun blevet bevidst om, at bæravlerne typisk rekrutterer østeuropæere, der er gengangere, stabile og villige til at arbejde mange timer og mange dage i træk, fordi de udelukkende kommer for at arbejde.

Det kan være vanskeligt for danske ledige og flygtninge at konkurrere med, ligesom det kan i øvrige sæsonjob på hoteller, cafeer og restauranter, siger hun.

Men alligevel vil hun gerne slå et slag for, at jobkonsulenterne rundt om i kommunerne i god tid – dvs. først på året – skal gøre flygtningene opmærksomme på, at det er nu, man søger uopfordret hos bl.a. bæravlerne.

»Selvom det er fire måneder fremme, er det bedre end ikke at have noget, når man når dertil,« siger Helle Linnet.

Kilde: