Trods fald i ledigheden, er udgifterne til jobcentrene steget

Siden 2012 er antallet af ledige faldet uafbrudt, men udgifterne til administration af jobcentrene er steget.

Alligevel er de samlede udgifter til at få ledige i job fra 2012 til 2016 steget med tre procent, når man regulerer for priser og lønninger.

Efter kommunalreformen blev jobindsatsen lagt ud til kommunerne. Det betyder at, man nu har fået mange forskellige måder at få ledige i job.

- Og dette præger i høj grad indsatsen. Nogle kommuner gør det ganske godt, og så er der nogen, der gør det ufatteligt dårligt. Generelt bliver der brugt alt for mange instrumenter, som ikke virker.

På jobcentrene er der ansat adskillige jobkonsulenter, som ikke har den fornødne uddannelse, de er kommet direkte fra jobs som f.eks maler eller dagplejemor, uden at have fået videreuddannelse.

Det gør at de ikke magter opgaven og de ledige bliver henvist til "anden aktør", som er firmaer der bliver betalt for at hjælpe de ledige, med f.eks jobansøgninger, det burde jobcentrene selv kunne klare, ellers kan man få kvalificeret hjælp fra sin A-kasse, som gør dette gratis.

Ved at undersøge hvor de ansatte hos "anden aktør" kommer fra, er det oftest tidligere jobcenteransatte, som nu får opgaver af sine tidligere kolleger.

Så de ledige giver arbejde til mange mennesker, som dræner de ledige med ligegyldige tiltag, istedet for en indsats der er afpasset efter hvad den ledige har brug for.

Hvis jobcentermedarbejderen ikke magter opgaven, så er vedkommende ansat det forkerte sted - de kan komme med i køen blandt de arbejdsledige, og smage deres egen "medicin".


Læs artikel

5 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere