Venstrefløjen agerer nyttige idioter for islamistiske ekstremister

Benjamin Mehr,

14/02/2020

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten dannede en akse med hinanden under EU-retsforbeholdsvalget i 2015 med stor succes på trods af kæmpe store ideologiske forskelle. Enhedslisten repræsenterer det yderste venstre, hvorimod Dansk Folkeparti dengang var det parti, som var yderst til højre i Folketinget. Liberal Alliance befandt sig mere i midten mellem de to partier.

Alliancer bliver dannet for the ”greater good” på trods af forskelle, men der er dog en alliance, som absolut ikke giver nogen mening. Alliancen mellem den yderste progressive venstrefløj og rabiate islamister, som vi ser igen og igen både herhjemme og i udlandet. Som sagt kan det give rigtig god mening at se igennem modsætninger og samarbejde med hinanden for et større formål, men disse to fløje vil to forskellige steder hen, som er hinandens modsætninger.

Et stjerneeksempel på det kan findes i USA: Linda Sarsour er en person, som den progressive venstrefløj i USA har taget imod med åbne arme og hun er blevet en darling for dem. Hun er i sin grundvold dybt rabiat. Hun har tidligere på Twitter udtrykt, at den liberale somaliske islamkritiker Ayaan Hirsi Ali bør steriliseres fordi, at hun ikke fortjener at være en kvinde, og at hun fortjener en røvfuld. Derudover har hun sagt, at sharia-lovgivning i den praksis, som vi ser udøvet, er en ”misforstået” udgave, og at sharia rent faktisk giver god mening. Hun har også tweetet antisemitiske, racistiske og sexistiske ting, og alligevel er hun vellidt blandt den progressive amerikanske venstrefløj. Det giver absolut ingen mening.

Da burkaforbuddet blev en realitet sidste år, stillede de danske venstrefløjsfeminister sig side om side med rabiate islamister og protesterede mod lovgivningen. Der kan være gode liberale grunde til at være imod den lovgivning, men at decideret stille sig side om side med folk, der har en diametral modsat kønsopfattelse, som det man selv kæmper for, er dybt paradoksalt.

Da Rasmus Paludan brændte koranen af sidste år på Nørrebro, blev hele bydelen sat i flammer. Det var visse indvandrere i samarbejde med autonome, der gik fuldstændig amok og brugte vold i deres frustration og vrede mod Rasmus.

 Som en med indvandrerbaggrund blev jeg faktisk harm over, at se de autonome bruge vold. Det var og er gratis for dem at bruge vold mod typer som Rasmus Paludan, da det ikke er dem, som kommer til at lide af konsekvenserne under hans politik. 

Nej, det bliver minoritetsetniske som mig, der bliver ofrene, og ikke en eller anden hvid autonom, der tror, at vedkommende er undertrykt. Pernille Skipper valgte dagen efter at dække over optøjerne med et Facebook opslag, hvor hun skrev, at alle var velkomne på Nørrebro, og at stedet var fredfyldt.

Det giver god politisk mening, da hun ikke skal pisse på sine vælgere, men der er ingen tvivl om, at det var en bevidst vildledning fra hendes side af. 

Under valgkampen opfordrede moskéerne også til at stemme på røde partier, der tjener muslimer bedst. Vi ser jo desværre også, at visse (ikke alle) indvandrermilijøer har store problemer med kønsdiskrimination, homofobi og antisemitisme og generelt har en aversion mod mange af de frie, danske værdier, som vi bryster os af.

Det er som sagt den progressive venstrefløj, som tjener deres interesser bedst med en mere lempelig udlændinge-, integrations- og beskæftigelsespolitik. Det er jo ikke dumt, men jeg vil vove at påstå, at hvis flere indvandrere ikke stemte efter deres overbevisning i udlændinge- og integrationspolitikken, så ville vi se mange flere indvandrere stemme blåt, end hvad tilfældet er i dag, da deres politiske og moralske kompas er mere til højre. Mange indvandrere og især muslimer har et mere konservativt politisk kompas end den yderste venstrefløj.

Det her skal ikke forstås som en direkte kritik mod indvandreres politiske værdier, men der hvor filmen begynder at knække er, når den yderste venstrefløj i kampen mod den danske højrefløj, som ifølge venstrefløjen er dybt reaktionære, allierer sig med langt mere reaktionære og konservative kræfter i indvandrermiljøerne, som i visse tilfælde er jo direkte ekstremistiske. 

Den yderste venstrefløj og de mest konservative og rabiate islamister vil to vidt forskellige ting for det danske samfund, og derfor giver den alliance ingen som helst mening overhovedet, uanset hvordan man vender og drejer den. 

Den forskel er de mest rabiate islamister godt klar over, og derfor ender den yderste venstrefløj med at agere som ekstremisternes nyttige idioter. Det er paradoksalt.

Jeg vil gå så langt sige, og at den yderste venstrefløj skader integrationen mere end det yderste højre, når de er med til at holde hånden over disse mørkemænd, som udøver social kontrol imod andre indvandrere, som blot ønsker en normal tilstedeværelse i det danske samfund. 

Når man ikke tør at adressere problemerne i visse indvandrerkredse, da man prøver at forhindrer en debat og potentielle tiltag, der kan forbedre integrationen og sammenhængens kraften i det danske samfund, så giver man mørkemændene fred og sjælero til at udøve deres social kontrol. Denne kontrol kader de mest sårbare mennesker i Danmark, der ofte mest har behov for hjælp: minoriteten i minoriteten. 

Vi er nået til et punkt, hvor det efterhånden midten og højrefløjen, der taler de mest sårbares sag selvom det hidtil har været de progressives mærkesag. Det skal dog lige understreges, at dele af venstrefløjen er kommet meget bedre med, og at flere indvandrere har markeret sig i debatten vedrørende disse problemstillinger. Men det er som om, at den yderste venstrefløj vil tilbage til 00erne, hvor der herskede en meget større berøringsangst og politisk korrekthed omkring emnet.

Hvis den yderste venstrefløj virkelig ønsker at kæmpe for et mere progressivt Danmark, hvor indvandrere føler sig mere som en del af det danske samfund, så bør de være langt mere kritiske overfor disse mørkemænd fremfor at alliere sig med dem, og på den måde skabe en klar skelnen mellem dem som vil det frie og liberale samfund, og dem som ikke vil. Den skelnen er vigtig fordi, at det er noget man føler, at højrefløjen ikke har været god nok til.

Men lige nu og her har den yderste venstrefløj et alvorligt forklaringsproblem.