Forestil dig et land hvor 32,8% har været udsat for et seksuelt overgreb inden de fyldte 18 år. 21,5% af forældrene med børn under 18 har et potentielt skadeligt alkoholforbrug, 7,2% af indbyggere har haft en problematisk spilleadfærd i det seneste år, imens omkring 20% det seneste år har overvejet at begå selvmord. Der er ikke tale om et eller andet håbløst tredjeverdensland, men om noget som finder sted i vores eget kongerige: Nemlig på verdens største ø, Grønland.
Den nyeste analyse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det er yderst begrænset hvilke fremskridt der har været de seneste mange år. Det er måske ikke så underligt når man ser på hvad der debatteres på Grønland i det for nyligt afsluttede stortingsvalg: Selvstændighed og forholdet til Danmark. De store socialpolitiske problemer er ikke et afgørende debatemne. Det er simpelthen ikke i orden.
Som liberal går jeg ind for frihed under ansvar, for decentralisering og selvbestemmelse. Men selvstyret tager ikke ansvar for de grønlandske børn, yder ikke den sikkerhed som der forventes i et moderne samfund som det danske.
Som liberal går jeg også ind for en begrænset statsmagt. Men en af statens helt centrale opgaver er, at sikre alle borgere sikkerhed og beskyttelse. Uanset om du er barn på Indlandsisen eller på Islandsbrygge skal du have lighed i dit udgangspunkt, have sikkerhed mod overgreb i din hverdag, have ordentlig grunduddannelse i din opvækst. Alt dette svigter det grønlandske selvstyre som det er for nuværende, men det skal vi ikke acceptere i det danske rigsfællesskab. Danske skatteborgere sender årligt 3-4 milliarder kroner afsted til det Grønlandske selvstyre – det er over 1/3 del af ø´ens BNP. Vi kan om nogen stiller større krav til forvaltning og service.
Jeg håber derfor at det nye storting til tage deres enorme sociale problemer alvorligt. Gøre en aktiv indsats for at sikre alle en tryg opvækst, straffe de som bryder loven og ikke alene råbe om flere penge fra danske borgere, men se indad og tage ansvar.
