I et demokrati skal man ikke forsvare, hvorfor man ikke ønsker at blive overvåget. I et demokrati skal magthaverne forsvare, at de vil overvåge. Desværre er det ikke tilfældet i dag, hvor regeringen uden den store modstand i Folketinget kan udvide den i forvejen omfattende overvågning af almindelige borgere i det danske samfund. Det er et problem, jeg som liberal bliver nødt til at italesætte sammen med den uvante kombination af Liberal Alliance og Enhedslisten i Folketinget.
Vi lever i en moderne tidsalder. Aldrig før har vi delt så meget om os selv på sociale netværk, lagt flere digitale spor efter os eller været lettere at lokalisere og få kontakt med. Det har givet en masse fordele, som vi alle nyder godt af: Målrettede reklamer, lavere kommunikationsomkostninger og platforme som Facebook og Snapchat. Men der er en bagside af medaljen: Det faktum, at vi som borgere er blevet mere tolerante overfor overvågning og dataindsamling som vi tidligere ville stille os meget kritisk overfor.
I Danmark er der i dag opsat over 3000 kameraer i det offentlige rum til brug for politiet. Regeringen ønsker at øge dette med yderligere 300 stk. som led i en såkaldt ”trygheds- og sikkerhedspakke”. Argumentationen er, at flere kameraer skaber tryghed i gadebilledet og letter efterforskningen for politiet.
Jeg er af den opfattelse, at det giver god mening at opsætte kameraer ved udsatte områder hvor der er hyppige problemer (fx gader med mange barer og diskoteker), eller i udsatte boligområder med meget kriminalitet. Her kan man som borger forvente det. Men derfra - den målrettede og faglige begrundede overvågning - og over til en generel og præventiv overvågning, er en forkert udvikling.
Helt grundlæggende bør vi som borgere kunne forvente at kunne gå og færdes frit. Forvente ikke at blive optaget og gemt på harddiske. Det bør være et grundvilkår i et frit samfund. Det typiske modargument er: ”Jamen, jeg har ikke noget at skjule så det gør ikke mig noget!”.
Det er et arrogant og letkøbt argument, der stammer fra en uvidenhed om de negative konsekvenser, det kan have for samfundet. De fleste borgere sætter pris på at kunne låse døren og have privatliv. Måske kysse en pige på vejen hjem uden at det kommer på kamera. At kunne ses med nogen uden at skulle tænke på, hvem der nu ser med. Det er ikke ulovlige handlinger - men private handlinger - som skal kunne holdes privat.
Vi skal som borgere være opmærksomme på bagsiden af medaljen. Mon ikke der er politisk interesse i at se hvem tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen havde på besøg i lejligheden ved Nyhavn? Hvem bestemte forretningsfolk går en tur og snakker med i Kongens Have? Der foretages rigtig mange vigtige samtaler, møder og interaktioner som er helt lovlige, men som er underlagt en høj grad af fortrolighed.
Vi har tidligere set hvordan man ikke engang kan stole på, at medarbejdere der varetager vores kreditkorttransaktioner, kan lade være med at sælge disse oplysninger til pressen. Hvorfor skulle jeg have tillid til, at de personer som varetager videoovervågningen på landets gader og stræder, kan varetage det ansvar? Grundlæggende har jeg en meget begrænset tillid til statens forvaltning af data og personlige oplysninger. Vi har set den ene sag efter den anden med amatøragtig forvaltning. I 2016 blev 5,3 millioner danskeres CPR-numre ved en fejl blev sendt til et kinesisk statskontor.
En anden - og slemmere - konsekvens er den mulighed for misbrug som er tilstede. Danmark er et yderst digitaliseret land, men scorer desværre alt for lavt når det kommer til cybersikkerhed. Udenlandske kriminelle og terrorister vil med fordel kunne benytte sig af en markant og generel kameraovervågning i forbindelse med koordinerede angreb, forfølgelser og likvideringer på dansk jord. Lyder det vildt? Så sent som i efteråret 2018 var der iranske dødspatruljer i funktion i Danmark. Dem fik vi heldigvis stoppet med en massiv politiindsats.
Jeg opfordrer derfor regeringen, og de partier i Folketinget som ønsker at øge den i forvejen alt for omfattende kameraovervågning i det offentlige rum, til at tænke sig godt om: Er det det værd? Vil I ofre grundlæggende frihed og national sikkerhed for en smule falsk og midlertidig tryghed?
