Der er en vej i vejen i Vejen. Sagen omkring den ulovligt anlagte vej er blevet en national historie grundet dens principielle status. Ejendomsretten er beskyttet af Grundlovens paragraf 72: Ingen borger kan tvinges at afstå ejendom til det offentlige, med mindre det er til almenvellets bedste. Fx med hensyn til velfærd og trivsel, for alle mennesker i et fællesskab, især et samfund.
Det er et politisk spørgsmål, hvornår noget er til gavn for almenvellet. Det stiller store ideologiske og anstændighedsmæssige krav til vores politikere, da de har magten til at benytte statens voldsmonopol til at fratvinge en borger sin ejendom. Det er en alvorlig sag.
I langt de fleste tilfælde findes der en mindelig løsning. Lodsejeren vil gerne sælge, og det offentlige vil gerne købe. Ren win-win. I andre situationer ønsker lodsejer ikke at sælge, hvilket gør at man som politiker skal tænke sig ekstra grundigt om: Er det ønskede projekt af en sådan vigtighed, at vi kan tillade os at dispensere fra grundlæggende rettigheder? Som liberal sætter jeg altid individet foran kollektivet med mindre, at der er tale om helt essentielle tiltag som skal gennemføres, og ikke kan gennemføres på anden måde.
I den pågældende sag mener jeg, at Martin Lund Madsens ønske om at beholde sin jord til fødevareproduktion, vægter over kommunens ønske om at rykke en overkørsel nogle hundrede meter. Det er simpelthen ikke nok til at retfærdiggøre, at benytte statens voldsmonopol til, at fratage en borger sin ejendom.
Desværre har forløbet slet ikke været sådan i Vejen Kommune. Man har nemlig iværksat en ekspropriation uden lodsejers ønske, og med en forkert lovgivning i hånden. Det blev myndighederne opmærksomme på inden anlægsarbejdet gik i gang. De fleste ville ikke turde lægge sag an mod det offentlige, da det typisk bliver en dyr fornøjelse og det offentlige har ubegrænsede mængder af ressourcer modsat almindelige borgere. Martin Lund Madsen tog dog sagen op: Han vandt i byretten, sagen blev skubbet videre af landsretten, og blev sidenhen vundet i Højesteret. På intet tidspunkt har Vejen Kommune stoppet op og tænkt: Er det korrekt det vi gør nu?
Derfor står man nu i en uhørt situation, hvor der ligger en ulovlig offentligt vej på en privat mands jord. Jeg mener sagen er klar: Borgernes ejendomsret er blevet kørt over uden hjemmel i loven og uden politisk hensyntagen til proportionalitetsprincippet i almindelig retspleje. Uanset om man finder en mindelig løsning igennem forhandling, eller må ende med at nedbryde vejen og etablere en ny, bliver det en dyr fornøjelse for kommunen. Byrådspolitikerne fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i Vejen Kommune skal stå til ansvar for deres misforvaltning af borgernes skattekroner til næste kommunalvalg. Kun Liberal Alliance kan stille sig fri, da partiet har været imod projektet, og argumenteret herfor, siden de fik indflydelse på beslutningerne.
Hensynet til kollektivets pengepung, må ikke sættes over individets grundlæggende rettigheder. Man kan ikke prissætte retten til ejendom, ytringsfrihed eller forsamlingsfrihed. Det er ikke til debat i et ordentligt retssamfund.
