Klimaudfordringerne er ikke til at tage fejl af. Vi ser det, når temperaturen på vores klode stiger. Vi ser det, når isen smelter. Og alle er heldigvis enige om, at vi ikke kan fortsætte i samme tempo, hvis vi skal give en sund klode videre til de næste generationer. Det kræver en indsats nu og her samtidig med en massiv forskningsindsats, så vi kan bruge energi på en smartere måde fremover. Indsatsen er nu her aktuel med den nye aftale om en klimalov, som netop er faldet på plads på Christiansborg. Denne historisk vigtig aftale om en ny klimalov skal reducere Danmarks CO2-udslip med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.
De Konservatives klimaordfører Mette Abildgaard har skubbet på for, at der kom bindende delmål ind i aftalen. Havde det ikke været for Konservative, så var de to store partier blevet enige om, at det første mål først skulle placeres i 2030. Det er for uambitiøst, når vores klima kalder på handling nu, og delmålene vil sikre et fortsat fokus på området uden bare at udskyde det til ”næste valgperiode”. Konservative har også kæmpet for, at Danmark skal have et stærkere hold af eksperter i det såkaldte klimaråd, som kan rådgive politikerne om, hvilke løsninger der skal til, for at vi kan komme i mål med en reduktion på 70 procent i 2030 og et CO2-neutralt samfund i 2050.
En aftale om 70% reduktion i 2030 for vores lille land rykker i sig selv ikke meget ved Verdens samlede CO2-udledning og derved ved klima-problemet. Det er helt afgørende, at vi får de store ”syndere” med på vognen, og her er det internationale samarbejde og et vedblivende internationalt politisk pres selvfølgelig vigtigt. Men det er givetvis ikke nok. Det er vigtigt, at vi får ændret økonomien på hele energiområdet, så det bliver rentabelt for f.eks. Kina og Indien at droppe kul og olie og i stedet anvende renere energiformer.
Dette kræver uomtvisteligt en massiv forskningsindsats, så vi kan lagre energien på en billig og effektiv måde. Derved kan man bruge vindenergi på vindstille dage og solenergi, selvom det regner. Det er også muligt, at der kan udvikles helt nye energiformer, som vil være meget billige i drift og uden forurening. Dette vil være et drømme-scenarie, men det kommer ikke af sig selv. Hvorfor ikke søsætte det 20. århundredes Manhattan-projekt (https://en.wikipedia.org/wiki/Manhattan_Project), hvor man samler de absolut førende eksperter fra hele verden, giver dem uanede midler og faciliteter, og så se at få det løst. Under 2. verdenskrig handlede det om at udvikle atombomben, men i dag handler det om at udvikle nye energikilder og lagring af energien. Vi har ikke råd til at lade være.
Danmark har en unik mulighed for at byde ind med know-how, og vi kan givetvis få en massiv økonomisk gevinst ved at være helt med i front med forskningen. Vi er allerede stærke på de traditionelle vedvarende energiformer, så hvis vi er vågne (og lidt modige), så kan dette her gå hen og blive et regelret økonomisk eventyr for Danmark, samtidig med at det potentielt vil kunne løse det globale klimaproblem. Fokus på den grønne omstilling handler i den grad også om danske arbejdspladser og derved om dansk økonomi.
Herhjemme på Christiansborg venter nu de svære forhandlinger, når politikerne skal finde de konkrete løsninger for at opnå målene for Danmark. Her vil Det Konservative Folkeparti gå aktivt ind og kæmpe for, at aftalerne overholdes og samtidig bliver realistiske. Konservative var de første i blå blok, der kastede sig ind i kampen for de 70 procent, for korte delmål og for et stærkere klimaråd, ligesom Konservative også var det eneste borgerlige parti, der var med i den seneste klimalov. Næste fokus (og det haster!) må være at få organiseret et stærkt internationalt samarbejde om forskningsindsatsen. Det er her, at det globale problem vil kunne løses.
